Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da man for cirka 30 år siden fastlagde lærernes forberedelsestid, lagde man vægt på datidens krav og forventninger ud fra folkeskoleloven. Siden da har man ændret folkeskoleloven to gange, hver gang med øgede krav til lærernes planlægning og forberedelse/efterbehandling til følge.
Derfor vedtog kongressen i efteråret 1998 blandt andet: '. . . Derfor er det afgørende for et aftaleresultat, at den samlede tid til forberedelse og efterbehandling ikke reduceres. Samtidig er det vigtigt, at der bliver overensstemmelse mellem forberedelsestiden og de øgede krav til undervisningen i folkeskolen'.
Konsekvensen af det resultat, der nu sendes til urafstemning, vil være, at koblingen mellem undervisningstid og forberedelsestid brydes, og lærerne dermed pålægges ekstra arbejdsopgaver.
Derfor er denne aftale uacceptabel.
Mads Witt
kredsformand, kreds 94A
