Hvis man tager stilling i forhold til kongresbeslutningen om ikke at give køb på forberedelsestiden, er det ikke vanskeligt at argumentere for et nej.

Man må imidlertid ikke over-se, at en enig hovedstyrelseskiftede til en offensiv strategi i januar måned og udstyrede vore forhandlere med et nyt man-dat, som 'trodsede' kongressens:

'En bredere forståelse af undervisningsbegrebet,

sikring af tid til individuel forberedelse, eventuelt frigjort fra undervisningstimetallet,

tid til samarbejde,

tid til udvikling af skolen,

et nyt planlægningssystem, der bygger på helhedsaftaler,

individuelle garantier for arbejdets tilrettelæggelse, blandt andet et maksimalt undervisningstimetal.'

I forhold til det fornyede grundlag er det sværere at sige nej - punkterne er opfyldt, men måske ikke i tilstrækkelig høj grad.

De allerede overbeviste nej-sigere, i særdeleshed de syv fra hovedstyrelsen, bør bestræbe sig på at opstille nye kriterier for krav ved en eventuel ny forhandlingsrunde - så et bredt ja kan sikres der.

To gange nej har vi prøvet for få år siden - det gavnede ikke foreningen. En gentagelse af dette - nu efterfulgt af en lovlig konflikt, hvis omfang og varighed vi ikke har direkte indflydelse på - bør vække til eftertanke.

Ove Præst

Hammel