Debat

Ilden skal holdes i gang

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en stor oplevelse at deltage i demonstrationen den 17. marts 1999 foran Christiansborg, hvor jeg sammen med tusindvis af medstuderende og elever fra hele landet råbte: 'Nu er det nok!' Men har det nogen effekt? Sidder politikerne ikke bare og ryster på hovedet og tænker deres uden egentlig at tage os studerende alvorligt?

Okay, så gik vi syv kilometer og stoppede trafikken til gene for mange travle københavnere, men i dag er vi glemt?

Fik man fat i vores budskab? At vi ønsker mere indflydelse på vores uddannelser, og at vi ikke længere vil finde os i forringelser i uddannelsessystemet! Eller var vi bare et underholdende indslag i den kedelige hverdag?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvis vi vil videre herfra, må vi gå til medierne for at viderebringe vores budskab. Er der noget, politikerne lader sig styre af, så er det mærkesagerne. Så kære medstuderende: Fyr op under vores mærkesag og vær med til at præge den danske presse. Vi skal benytte os af de få muligheder, vi har, ellers bliver demonstration bare endnu et tamt lille bål, der hurtigt dør ud. Ilden skal holdes i gang!

Karina Peschardt

lærerstuderende

Skårup Statsseminarium