Undervisning er hovedhjørnestenen i den danske folkeskole. Hvordan kan man så gå ind for, at alle andre opgaver afregnes time for time, mens undervisning tildeles en fast sum (400 timer) til forberedelse, uanset hvor mange undervisningstimer man har. Ganske vist er der åbnet mulighed for, at man kan forhandle mere tid til såvel individuel som fælles forberedelse, men hvem kan tro på, at det kan lade sig gøre i sparetider og med forventning om flere elever.

Hvis ikke det lykkes, bliver resultatet, at du skal undervise endnu mere og det endda uden yderligere forberedelsestid.

Jeg er ikke til købs for et løntrin og undervisningstillæg. Jeg har ikke søgt en karrierestilling uden højeste arbejdstid.

Jeg stemmer nej, selv om jeg personligt ikke bliver ramt så hårdt, da jeg har en del timer, der falder under andet.

Lilian Jensen

skolebibliotekskonsulent, Gram

Svar

Jeg er enig med dig i, at undervisning er kerneydelsen i den danske folkeskole. Men du fokuserer ensidigt på den betroede tid. Man kan ikke isoleret se på den betroede tid og på den baggrund konstatere, at den nuværende tid til forberedelse dermed er forringet (jævnfør mit svar til Rigmor Jark). De 125 timer til fælles forberedelse og udvikling er minimum, som skal tildeles hver skole som et gennemsnit per lærer.

Den enkelte lærer er sikret mindst 50 af disse timer, og hvor meget den enkelte derudover skal tildeles, beror på de udviklings- og samarbejdsopgaver, den pågældende har. Mit udgangspunkt er, at kommunerne skal have løst de samme opgaver fremover, som vi løser i dag. Men det ville da samtidig være meget naturligt, at den nye arbejdstidsaftale resulterede i nogle nye måder at organisere og fordele arbejdet på. Herunder at lærere med mange undervisningstimer får en tilsvarende stor andel af puljen til samarbejde og udvikling. Netop fordi disse lærere alt andet lige har flere samarbejdsrelationer end lærere med et lavt undervisningstimetal.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF