Debat

Hvorfor skulle lederne stemme ja

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke forbigået min opmærksomhed, at ja-sigerne i hovedstyrelsen omhandler skoleledernes repræsentant - ej heller at Lederforeningen anbefaler et ja.

Jeg har derfor ivrigt søgt efter begrundelser herfor: udsigt til forbedrede løn- og arbejdsvilkår for skolelederne. Uden held indtil nu. Vi er sikret samme lønfremgang som andre inden for KTO-området (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), men det skulle vel også bare mangle andet?

Nå, men alt er jo ikke penge.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Arbejdsvilkårene da. På de mindre skoler ser jeg forringelser i forhold til sidste overenskomstaftale. For alle andre skoleledere ingen ændringer - heller ikke denne gang. Og dog - nu kan vi se frem til, at der skal gå et år mere, inden der igen kan/skal forhandles - gives mulighed for at få forbedret nogle håbløse arbejdsvilkår for skoleledere.

Har DLF for mange interessegrupper at varetage - kunne den anden lederforening have gjort det bedre? - Næppe ringere.

Jeg stemmer nej.

Flemming Enevoldsen

skoleleder, Gelsted

Svar

Du spørger, hvorfor du skal stemme ja til overenskomstforslaget. Selvom foreningen ikke kunne komme igennem med kravet om, at minimumstimetallet til skolelederen skulle forhøjes, så er der alligevel en række forbedringer også for lederne.

I forslaget til arbejdstidsaftale for lærerne har aftaleparterne for første gang i fællesskab beskrevet lederens rolle. Der er enighed om, at man ønsker en værdibaseret ledelse i folkeskolen. Det er fremhævet, at skoleledelsens indsats er af markant betydning for skolens udvikling og for realiseringen af folkeskoleloven.

Endvidere lægger arbejdstidsaftalen for lærerne op til et forenklet planlægningssystem, der vil frigøre flere ledelseskræfter fra det administrative arbejde til den pædagogiske ledelse - hvilket jeg forventer vil være en klar forbedring af ledernes arbejdsvilkår.

Du skriver, at arbejdsvilkårene for ledere på de mindre skoler er blevet forringet. Ordningen med en viceinspektør ved ni fuldtidsstillinger har mange steder givet utilfredshed, fordi den ikke førte til en forøgelse af ledelsestiden, men blot til, at den eksisterende ledelsestid blev fordelt på flere personer.

Omkring lønnen skriver du, at lederne bare får det samme som alle andre. Det er efter min mening heller ikke så dårligt endda, blandt andet fordi der er tale om en ret stor generel lønstigning i perioden. Samtidig er forhåndsfinansieringen til de lokale forhandlinger for medarbejdere på ny løn tre gange højere end i indeværende periode, så jeg er sikker på, at der også vil være mulighed for lokalt at forhandle noget hjem til lederne.

Ved Overenskomst 97 fik ledergruppen en forholdsvis stor andel af lønmidlerne. Det kunne kun ske, fordi lederne er en del af et større fællesskab. Denne gang får lederne så samme lønfremgang som andre inden for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, mens andre medlemsgrupper tilgodeses.

Denne lønstrategi giver et bedre resultat for alle og er en af fordelene ved at være med i et større fællesskab.

Så alt i alt synes jeg, at der er mange gode grunde til, at du stemmer ja.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF