En enig kredsstyrelse har på baggrund af grundige vurderinger og overvejelser besluttet at anbefale medlemmerne at stemme ja til aftaleresultatet.

Det har ikke været nogen let beslutning at nå frem til, fordi det endelige resultat først kendes fuldt ud, når det er udmøntet lokalt. Det vil i givet fald ske efter forhandlinger mellem kreds og kommune i løbet af det næste år.

Når vi alligevel tør anbefale et ja, skyldes det først og fremmest, at der er mange gode elementer i forliget, og vi tror på, at vi sammen med kommunerne kan bruge aftalen til at udvikle en skole, der passer til fremtiden.

I vores anbefaling lægger vi vægt på en lønreform

- der er fordelagtig for kommende lærere

- der automatisk sikrer mindst samme livsløn som det nuværende lønsystem

- der lønmæssigt prioriterer undervisningsopgaver

- der bryder pensionsindbetalingsgrænsen på 15 procent til 15,3 procent

- der giver pæne lønstigninger til alle, blandt andet mindst et løntrin

- der sikrer den højest opnåelige gennemsnitsløngaranti

På spørgsmålet om arbejdstid lægger vi ikke alene vægt på, hvad vi fik, men også på, hvad vi undgik.

Vi fik

- forhandling om sammenhængen mellem pædagogisk målsætning og arbejdstidens tilrettelæggelse og anvendelse

- fastslået, at arbejdet tilrettelægges i tæt samarbejde mellem ledelse og lærere

- et princip om, at mest muligt arbejde akkordlægges, eventuelt som helhedsaftaler

- beskrevet, hvordan den enkelte lærer/det enkelte team selv styrer og organiserer undervisningen

- 400 timer til lærerens egen disposition - med mulighed for at tilforhandle flere

- 125 timer til samarbejde og udvikling - med mulighed for at tilforhandle flere

- et udvidet undervisningsbegreb.

Vi undgik

- at miste aftaleretten

- at gøre arbejdstiden til et rent ledelsesanliggende

- at få differentieret forberedelse til forskellige fag og klasser.

Efter styrelsens opfattelse er arbejdstidsaftalen på godt og ondt en tilpasning til den decentrale folkeskole, vi har i dag. Vi finder det meget vigtigt, at aftalen nu tvinger en pædagogisk diskussion igennem i kommunerne, en diskussion, hvor alle skolepolitisk ansvarlige skal tage stilling til mål og midler.

De centrale kritikpunkter i aftalen er risikoen for, at nogle kommer til at undervise mere, og frygten for at få mindre tid til forberedelse. Hertil kan kun siges, at det kan ingen vide med sikkerhed. Det kommer an på den lokale udmøntning. Ud fra vore hidtidige erfaringer med kommunerne tror styrelsen på, at vi kan sikre fornuftige forhold.

I styrelsens stillingtagen har vi også vurderet alternativer til det indgåede forlig. Det er vores klare opfattelse, at der ikke foreligger et alternativ, der vil være bedre for lærerne. Ikke engang fra de medlemmer, der anbefaler at stemme nej til forliget. Ved et nej vil vi træde ud af KTO-forliget (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), hvorved aftalen om en LC-pulje (Lærernes Centralorganisation) på 253 millioner kroner ikke vil være gældende. En tur i Forligsinstitutionen kan ikke skaffe flere midler, men alene omfordele dem. Det kan betyde, at den gunstige lønaftale forringes til fordel for mere tid - eller en omfordeling af timerne i betroet tid og udviklings-/samarbejdstid.

Efter styrelsens opfattelse er perspektiverne ved et nej således langt ringere end konsekvenserne af en vedtagelse af forliget.

Karl Sigsgaard

formand

Slagelseegnens Lærerkreds