Matematiklærerne har kronede dage for tiden. Alle kollegerne står i kø for at få udregnet deres arbejdstid ifølge forslaget til ny arbejdstidsaftale. Skal jeg undervise mere eller mindre end i år? Det er det, det hele kører på. Og tilsyneladende kan man komme frem til nogenlunde det resultat, man forventer, alt efter hvilken indstilling man i øvrigt har til den nye aftale! Når alt kommer til alt, tror jeg ikke, man kan sige noget som helst om dette. Men det kan man på den anden side heller ikke om situationen ifølge den nuværende aftale. Selv om jeg selv er matematiklærer og normalt synes, det er sjovt at pusle med den slags små opgaver, synes jeg efterhånden, det er for meget - for er det virkelig kun det, det drejer sig om?

For mig er det ikke kun vigtigt, hvor mange timer der står på skemaet. Det betyder mindst lige så meget, hvor stor indflydelse jeg har på min egen hverdag og min arbejdssituation. Det, der har gjort det surere at være lærer de sidste år, er for mig hverken børn eller forældre, men at jeg kraftigt føler, at jeg har mistet indflydelse. Og her synes jeg, den nye aftale har sin helt store styrke!

Igen og igen bliver det understreget - også i de officielle papirer - at opgaven skal løses i et samarbejde mellem lærere og ledelse. Et eksempel er fordelingen af udviklings- og samarbejdstimerne. Her får lærerne efter min mening virkelig mulighed for at være med til at 'forme' skolen og den enkeltes dagligdag. Denne aftale kan igen få bragt demokratiet ind på lærerværelset, hvor det hører hjemme. Dette falder godt i tråd med, at kommunerne får en forpligtelse til at diskutere med vores kredse, hvordan mål og ressourcer har det i forhold til hinanden i det enkelte skolevæsen. Ansvaret for det samlede skolevæsen er altså kommunens og ikke de enkelte læreres.

Dette er for mig meget vigtige grunde til at stemme ja.

Og så gør det da heller ikke noget, at det ser ud til, at specielt de unge kolleger får noget mere i lønningsposen.

Og heller ikke, at jeg nu endelig skal have tid for det, når jeg skal samarbejde med mine kolleger, skolefritidsordningerne og så videre. At jeg ikke 'bare' skal 'tage' tiden fra min forberedelsestid.

Astrid Kristiansen

Stillinge Skole, Slagelse