Adskillige fortalere for aftaleresultatet er ude med lovprisning af, at lærernes professionelle råderum bliver større.

Erfaringerne fra Overenskomst 95 må have overbevist dem om, at et sådant slogan ville være bekvemt at bruge.

Men læg mærke til, at det er de samme fortalere - med formanden i spidsen - der frejdigt hævder, at hvis kommunerne ikke vil afsætte den nødvendige tid til lærersamarbejdet - så arbejder vi efter reglerne og undlader at samarbejde - det er kommunernes ansvar!

Ansvaret for, at undervisningen gennemføres forsvarligt, så den kan leve op til målformuleringerne og klarer evalueringen, vil i den sidste ende altid lande hos lærerne - enkeltvis og i fællesskab.

Enhver, der står med børnene og forældrene til daglig i folkeskolen, ved det. At lærersamarbejde er nødvendigt i folkeskolen i dag, ved lærerne også.

Så kom ikke og bed dem om at gøre det til genstand for en 'arbejd efter reglerne-aktion!'

I dag er en lærer med 23 lektioner som minimum sikret cirka 570 timer om året som professionelt råderum (beregnet på en konkret lærer, inklusive 70-timers akkord, eksklusive frikvarterer). Hvis forliget bliver gennemført, er hun sikret 400 timer.

Resten er op til kommunernes og lederens økonomiske formåen og velvilje. Sådan som den nuværende aftale er blevet udviklet i de kommuner, der har ønsket det, gives der nøjagtig de samme muligheder for akkorder og helhedsaftaler som i forliget. Blot med den afgørende forskel, at den enkelte lærer og samarbejdet om klassen nu er garanteret 170 timers mere professionelt råderum, end der er i forliget.

Lovprisningen af råderum og pædagogisk udvikling hviler på et skrøbeligt fundament af tiltro til, at økonomisk klemte kommuner vil vælge luftige pædagogiske udviklingsideer frem for kontant undervisning i folkeskolens grundlæggende fag.

Rigmor Jark

medlem af DLF's hovedstyrelse

Svar

Er det demagogi at fremhæve det professionelle råderum, når det rent faktisk er markant placeret i selve aftaleteksten? Citat: 'Hovedprincippet for arbejdstidens planlægning er, at arbejdet skal tilrettelægges på en måde, som er administrativ enkel, og som giver lærerteamet/lærerne et professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet'. De 570 timer om året, du nævner i dit eksempel, dækker såvel personlig forberedelse som fælles forberedelse, mens de 400 timer udelukkende dækker den personlige forberedelse. Hvis du vil give læserne et reelt sammenligningsgrundlag, burde du lægge tiden til fælles forberedelse samt den tid fra 70-timers-puljen, der ikke ligger i 400-timers-puljen, oven i de 400 timer. Da en lærer med 23 lektioner ligger over det gennemsnitlige undervisningstimetal, vil det alt andet lige være sådan, at hun bruger mere tid på fælles forberedelse end gennemsnittet. Hun skal derfor have tildelt mere tid til fælles forberedelse og udvikling end de 125 timer, der er afsat i gennemsnit per lærer. Jeg opfordrer i øvrigt ikke medlemmerne til en 'arbejd efter reglerne'-aktion, men jeg påpeger, at det er arbejdsgivernes ansvar at afsætte de fornødne ressourcer. Lærere er som andre ansatte ikke forpligtede til at arbejde gratis.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF