To elever står og taler sammen. En pige kommer og vil i snak med dem, men de vender ryggen til hende, griner lidt og taler videre. Hun forsøger flere gange. Med samme resultat.

'Det er ret irriterende. Jeg føler, at jeg ikke er noget. Jeg bliver både ked af det og vred', forklarer pigen bagefter.

Det hele er et situationsspil, som en gruppe elever i 5. klasse på Dalby Skole i Kolding selv har fundet på og nu spiller for klassen. Det er et led i deres kursus i konfliktløsning. Spillene handler om svigt, løgn og bagtalelse. Om at blive svigtet af en ven, at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort og at blive holdt udenfor.

Det er tredje dag i konfliktløsningskurset, og det er dagen, hvor det handler om klassen selv. Hvordan man har det i klassen, og hvordan man kan få det bedre.

Dagen byder på masser af uro og grin, lidt gråd, meget fnis og en del alvorlig snak.

Gode til at komme med ideer

Kolding Kommune tilbyder 5.-klasserne et kursus i konfliktløsning. Det er lærer og sundhedskoordinator Inger Bollerup, der står bag kurserne. Hun har udarbejdet kursusmateriale, lavet en spørgeskemaundersøgelse over hvordan 5. klasses elever i Kolding har det og tager nu rundt og holder kurser. Kommunen giver hende 132 Ø-timer til det. Konfliktløsningskurserne og hendes frikøb til at holde dem finansieres med 75.000 kroner fra Sygekassernes Helsefond. Også andre fonde har ydet bidrag til sundhedsarbejdet i kommunen.

'Når kurserne tilbydes 5.-klasserne, er det fordi, det er på det klassetrin, hvor konflikterne begynder at opstå. Samtidig er børnene stadig forholdsvis umiddelbare at tale med, så vi sætter ind, inden problemerne for alvor begynder i 6. og 7. klasse', fortæller Inger Bollerup.

Klasselærer for 5. klasse på Dalby Skole, Ninna Storebjerg Hansen, er glad for tilbuddet om et kursus til klassen i konfliktløsning.

'Jeg tror, det sætter nogle tanker i gang hos eleverne. Nogle gør lidt modstand, men det går jo også tæt på'.

Hun har siden 1. klasse talt med eleverne om klasseregler. Hvad man ikke må i klassen, og at det er tilladt at have forskellige holdninger til tingene. Desuden har hun lavet samarbejdsøvelser i form af dukkespil og rollespil, fordi hun syntes, børnene var for overfølsomme over for hinanden på de yngre klassetrin.

Klassen består i dag af 24 meget forskellige elever fra et forstadskvarter i Kolding. Når de selv skal beskrive, hvordan klassens adfærd er, lyder det nærmest énstemmigt: 'larmende'. Men også det begreb rækker vidt - fra de utroligt stille til de meget udfarende.

Klasselærer Ninna Storebjerg Hansen fortæller, at klassen er god til selv at komme med ideer til løsning på problemer.

'Men jeg har undret mig over, hvor forsigtige de kan være, hvor bange de er for at blotte sig over for hinanden og sige noget. Selv om jeg ikke synes, de er specielt hårde ved hinanden'.

Hun har sammen med sine kolleger på Dalby Skole været på et 21-timers kursus i konfliktløsning - specielt mediation, som har nogle bestemte regler og foregår mellem de stridende parter og en mægler.

Skolen valgte at holde et kursus for at give alle lærere et fælles sprog på området, så de kan diskutere sig frem til, hvordan de reagerer på konflikter.

Eleverne i 5. klasse bliver på kurset også præsenteret for mediation. De ser en amerikansk film, hvor elever selv er uddannede mæglere, som går ind, når kammeraterne har en konflikt. 5. klasse på Dalby Skole var dog ret enige om, at den model måske duede i USA, men at det var ikke vejen frem herhjemme. De ville hellere have, at mægleren var en lærer.

Sport giver sammenhold

En ven er en, man kan tale med om alt. Det mener en gruppe piger i klassen. Mens en gruppe drenge mener, at en ven er en, man har fælles interesser med. En anden gruppe af drenge mener, at en ven er en, man kan grine sammen med, og en mindre gruppe elever har brug for flere ord til at beskrive en ven.

'Det er en, man kan stole på. Det er det vigtigste', siger et par af dem.

'Man skal have samme interesser. For eksempel giver sport et godt sammenhold, og så kan man snakke sammen efter fodboldkampen', siger en af drengene.

'En ven er en, man kan have det sjovt med, grine med, græde med, en man kan stole på, og en, der tager sig af en, hvis man har det dårligt, så man ikke behøver at gå og gemme på det', mener en pige.

Efterhånden som dagen går, bevæger Inger Bollerup sig fra det mere generelle til klassen og eleverne selv. Eleverne bliver spurgt, hvad de kan gøre for at få det bedre i klassen.

'Det er vigtigt, I har det godt i klassen. I skal være sammen mange år endnu. I skulle helst glæde jer til at gå i skole om morgenen', siger Inger Bollerup.

En pige fortæller, at hun tidligere aldrig havde nogen at lege med. Det er blevet bedre, men hun kunne godt tænke sig at have flere at lege med fra klassen.

Hun har prøvet ikke at have lyst til at gå i skole og sagde til sin mor, at hun var syg og blev hjemme.

En anden pige fortæller om en dag, hvor hun havde det ligesådan.

'Men jeg oplevede, at mange af pigerne fra klassen ringede om eftermiddagen og spurgte, hvorfor jeg ikke havde været i skole. Det hjalp, og vi snakkede en masse om det', siger hun.

Gode råd efterlyses

I løbet af dagen er der gruppearbejde flere gange. Da eleverne skal vælge gruppe den ene gang, bliver en pige ked af det, fordi hun oplever, at hun ofte bliver holdt udenfor. Inger Bollerup taler med pigen, og flere af de andre piger trøster.

En pige bekræfter, at der er to i klassen, der har svært ved at få venner blandt klassekammeraterne.

'De to er altid sig selv, og der er ikke mange, der vil være sammen med dem i klassen', siger hun.

'De tør sige deres mening, mens vi andre ofte tænker meget over, hvad de andre vil sige og derfor måske ikke selv tør sige noget'.

'Synes du, at de to skal tage mere hensyn til jer andre?' spørger Inger Bollerup.

'Nej, jeg synes, de er gode nok. Jeg vil gerne være i gruppe med dem', siger pigen.

En dreng efterlyser med hjælp fra Inger Bollerup gode råd fra de andre, så de fremover vil arbejde sammen med ham.

'Det er svært at sige. Jeg kan ikke rigtig finde det rigtige ord, men du skal ikke altid være så træls', svarer en anden dreng.

'Du skal være mere alvorlig og ikke altid prøve at være sjov', svarer en pige.

De enes om, at drengen skal prøve at tænke over, om han kan komme det nærmere end at være 'træls' og så sige det i morgen i klassen.

Drengen, der efterlyste gode råd, siger, at han ikke vil ændre sig selv, men han vil gerne lytte og overveje, om der alligevel er noget, han kan lave om på uden ligefrem at ændre sig selv.

Ninna Storebjerg Hansen lover klassen, at de tager dette tema op igen i klassens tid.

På rejse i fantasien

Kurset indeholder også en fantasirejse. Inger Bollerup har taget den med, fordi hun i spørgeskemaundersøgelsen blev overrasket over, hvor mange børn i 5. klasse der har søvnproblemer. Og da hun spurgte 5. klasse på Dalby Skole, var det omkring halvdelen af eleverne, der sagde, at de jævnligt havde svært ved at falde i søvn. Flere siger, at der er så meget, de skal. De har ikke tid til at lave lektier, fordi de har så travlt i fritiden.

Fantasirejsen skal være en metode, børnene kan vælge at bruge, når de skal slappe af.

Alle har medbragt tæpper eller liggeunderlag.

Uroen breder sig, tæpper foldes ud. Der skal være plads til 23 børn på gulvet. De skal ligge på ryggen med armene ned langs siden.

Eleverne er i gang med at indrette sig, de skubber, fniser og kaster puder rundt i lokalet. Det er godt nok noget nyt og underligt at ligge i klasseværelset. Roen vil ikke rigtig indfinde sig. Snorkelyde, hvisken og grin fylder rummet.

Der er mørkt, og Inger Bollerup beder eleverne om at koncentrere sig om at slappe af i venstre fod. Helt roligt bliver der aldrig, nogle af eleverne står af fantasirejsen undervejs, men andre er med hele vejen, og nogle falder i søvn.

Langsomt taler Inger Bollerup om, hvordan hver enkelt kropsdel bliver tung og afslappet. Til svag musik leder hun dem hen til en trappe med ti trin. De skal ned ad trinene, ned i mørket. Her skimtes en dør, og når de går ud ad dén, kommer de ud i et landskab med blomstermarker, en sti og en bæk. De kommer til en hule med en dør for enden. Herinde bag døren er deres eget personlige rum. Fyldt med farver og mennesker, de kender.

'Læg mærke til farverne og til de mennesker, I møder', siger hun.

Langsomt bliver eleverne guidet tilbage forbi markerne og op ad trappen til klasseværelset.

Nogle er pakket helt ind i tæppet, andre er rullet om på siden og sover tungt.

'Jeg faldt næsten i søvn, men jeg så det hele', fortæller en pige bagefter.

'Jeg mødte min mor, tante, mormor og morfar'.

'Jeg så enormt mange farver nærmest i en tornado'.

'Det var vildt svært at vågne igen bagefter'.

'Så fik man da spildt en halv time'.

Kommentarerne var meget forskellige, men ingen havde oplevet noget ubehageligt - måske lige bortset fra da der blev mørkt, inden man kom ud i lyset.

Nogle mener, at de måske kan bruge denne metode til at slappe af og falde i søvn. En bruger allerede musik til at falde i søvn på, andre fortæller, at de falder bedst i søvn til fjernsynet.

To tegner sammen et hus

Kurset for 5. klasse kører over tre dage. Først en hel dag, så et par timer dagen efter, og det slutter med en hel dag ugen efter. Så har de talt om regler for konfliktløsning, brug af en mægler, om deres krops sprog og om at lytte aktivt. De har talt om 'den positive Jantelov' - du skal vide, at du er noget - om hvordan de afreagerer, når de er sure, og de har talt om at sige til og fra.

Sundhedskoordinator Inger Bollerup har sammensat kurset ud fra dét, hun selv har lært på kurser om assertionstræning, mediation, bio-kinesiologi og lignende.

Kurset slutter med en samarbejdsopgave. To og to tegner eleverne deres drømmehus. De har ét stykke papir og én tusch. Begge skal holde samtidig om tuschen og tegne uden at bruge ord.

I flere grupper tager den ene føringen, mens den anden bare følger med. Andre kommunikerer ordløst, mens tuschen kører hen ad papiret. Næsten alle steder ligner det et hus.

'Vi skulle jo hver især tegne vores drømmehus. Skulle vi så bare presse imod den anden hele tiden', spørger en af eleverne bagefter.

Inger Bollerup siger, at hvis begge vil bestemme hele tiden, får man ikke noget godt ud af det, men måske hvis man skiftes.

'Jamen vi vidste jo ikke, hvornår vi skulle skifte', lyder det så.

Der kom nogle meget forskellige huse ud af tegneriet. Men det var meget sjovt, så de vil nok prøve at lave sådan en tegning igen en anden dag.

En ven er en, man kan stole på, det er det vigtigste