Vejen til en aha-oplevelse

Lærere får et andet syn på eleverne og nye redskaber til at understøtte deres udvikling socialt og fagligt, siger lærer Dorte Alsing Øtoft

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marte Meo er på vej ind på Heldagsskolen i Valby, hvor lærer Dorte Alsing Øtoft med støtte fra skolens leder Stig Busk Andersen er under uddannelse til Marte Meo-terapeut.

»Jeg tager uddannelsen på University College Sjælland som en del af min efteruddannelse«, siger Dorte Alsing Øtoft.

Hun har arbejdet som lærer i 12 år og har især undervist børn med særlige behov. Hun er ikke i tvivl om, at Marte Meo er en metode, som med fordel kan bruges i de almindelige klasser og i specialundervisningen.

»Metoden kan ikke stå alene, men den giver os et andet syn på eleverne og nye redskaber til at understøtte elevernes udvikling socialt og fagligt«.

Fortrolighed er afgørende

Hun lægger stor vægt på, at man indgår i et forløb med Marte Meo af egen fri vilje og lyst.

»Metoden dur ikke, hvis den trækkes ned over hovedet på kollegerne. Nogle er bange for at blive filmet, og det er ikke et godt udgangspunkt. Den forudsætter tillid og etik«.

Før videokameraet tændes, skal der indhentes skriftlige tilladelser fra elevernes forældre og læreren, som medvirker. I aftalen er de nærmere betingelser for forløbet beskrevet. Det fremgår, at optagelserne er fortrolige og ikke må bruges i andre sammenhænge.

»Fortrolighed mellem en Marte Meo-terapeut og de medvirkende er afgørende. Optagelser må for eksempel ikke bruges af ledelsen eller andre, medmindre der ligger en skriftlig accept fra de medvirkende«, siger lektor og Marte Meo-supervisor, Inger Hartelius, University College Sjælland.

Marte Meo er mest anerkendt inden for social-, sundheds- og pædagogområdet. Det er forholdsvist nyt, at folkeskolen tager metoden til sig.

»Vi vil i de kommende år med stor sandsynlighed se, at den blive anvendt mere i folkeskolen end i dag. Erfaringerne er positive, men vi har brug for at opsamle og systematisere flere erfaringer og eksempler på, hvordan metoden kan bruges som et aktiv i folkeskolen«, siger Inger Hartelius.

Brug for forskning

Hun håber, at Marte Meo med tiden integreres i læreruddannelsen, så kommende lærere bliver fortrolige med den.

»Jeg har oplevet, at det er svært at forklare mine kolleger, hvad Marte Meo er. Nogle siger: Fint, kan du så ikke lige fikse dit og dat? Men sådan fungerer det ikke«, siger Dorte Alsing Øtoft.

Først når lærerne oplever at blive filmet og få tilbagemeldinger, hvor de med egne øjne ser, hvad der virker, kommer aha-oplevelsen.

»I takt med at metoden vinder indpas flere steder, bliver der brug for forskning på området, så vi kan drage fuld nytte af de mange positive erfaringer«, siger Inger Hartelius.

Steen-Lynge Pedersen

Marte Meo

»Marte Meo betyder 'ved egen kraft'.

Metoden er videobaseret og bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation.

Marte Meo er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de resurser, der i forvejen er til stede hos personerne.

Videoen bruges som arbejdsredskab. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på barnets, den unges, den voksnes, den ældres initiativer, sociale kompetencer med mere og herfra sætte nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for trin«.

Fra Marte Meo-foreningens hjemmeside.

Læs mere på www.martemeo.dk