- Nu bagefter husker jeg ikke længere, i hvilken af Roms ældgamle kirker det var. Inde bag glasruden i et relikvieskrin så man et kranium, og foran på et lille skilt den forklarende tekst: 'Johannes Døberens kranium som sekstenårig'.

Jeg kom til at tænke på denne lille oplevelse, da jeg på forsiden af Politiken for kort tid siden læste, at nu kan de danske børn læse igen. Undersøgelser har vist, at der er færre svage læsere i første klasse.

Første klasse! Hvordan kan man tale om 'svage læsere' på første klassetrin, når kriteriet for at være 'svag læser' i den internationale forskning er, at eleven er to år retarderet på en standardiseret læseprøve? Er der da ingen grænser for læseforskernes naivitet - eller for den sags skyld journalisternes?

Den traditionelle danske læseundervisning stikker stadig til halsen i det oldnordiske problem, at læsning betragtes som et undervisningsmål og ikke som et personligt middel, hvorved eleven kan gøre sig selv klogere. Som Nordlæs-undersøgelsen viste, vægter svenske og finske lærere i 1. klasse 'aktiviteter, som styrker læseforståelsen, højere end de danske lærere' (side 149). Mens svenske og finske lærere i højere grad kræver, at eleverne begynder at bruge deres gryende læsefærdighed i skolens andre fag, er vi i Danmark tilsyneladende stadig paralyseret af lydstavning og abstrakte læseøvelser: Ole lå i hi.

I en historisk fase, hvor det ufaglærte arbejde forsvinder ud af samfundet, og alle derfor skal have en uddannelse, opstår behovet for en skole, hvor man virkelig lærer noget. For at kunne opfylde dette behov, må den danske skole afføre sig sin oldnordiskhed og reformeres grundlæggende.

Og hvad vil det sige? Det vil sige, at man indser, at det er umuligt for eleverne at lære noget, hvis der hele tiden står nogen og underviser dem. Undervisning og læring er to forskellige ting, som har meget mindre med hinanden at gøre, end de fleste tror: Man kan således udmærket undervise nogen, uden at de lærer noget af det, ligesom man sagtens kan lære noget, uden at man er blevet undervist i det. Læreprocesser er ultimativt subjektive, de kan foregå gennem aktiviteter, der udføres sammen med andre, ja, men selve læreprocessen, den proces, hvor noget forandres i eleven, kan kun foregå inde i eleven. Derfor er al undervisning at 'give anledning til', ikke at overføre eller transmittere 'stof', men at inducere -læring.

Dette er svenskerne ved at forstå. Svenskerne, hvis børn lå placeret i toppen i den internationale læseundersøgelse, er i øjeblikket i gang med at modernisere deres skole gennem en række initiativer, der er uden sidestykke i svensk skolehistorie. Den svenske regering, kommunerne og landets lærere har indgået en aftale om, at nu skal der skabes reformer: De nedslidte skoler skal renoveres, og de hundrede år gamle metoder skal fornys. Lærerne får simpelthen højere løn mod at medvirke energisk til fornyelsen af skolen på alle områder. Under mottoet 'Kvalitet og ligeværdighed' har det svenske undervisningsministerium sat sig i spidsen for en udvikling, der skal føre den svenske skole ind i det næste årtusinde.

Hvad sker der i Danmark - det land, der bortset fra Indonesien, Venezuela, Trinidad og Tobago blev placeret sidst i den samme internationale undersøgelse? Her er der netop også indgået en toårig aftale mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening om at holde reformpause! Mens forandringerne fyger omkring os: Ole lå i hi.

Steen Larsen er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København