Debat

Prøver igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg glæder mig over, at Undervisningsministeriets fagkonsulent for faget fransk, Annette Gregersen, i Folkeskolen nummer 1/2 reagerer på min kommentar og senere læserbrev om de nye prøver i fremmedsprog. Desværre forholder hun sig ikke til det vigtigste punkt i mine indlæg.

Mit hovedanliggende er at rejse en debat om det efter min mening dybt uhensigtsmæssige i, at der med de nye prøvebestemmelser stilles stort set samme krav til eleverne i engelsk og i deres andet fremmedsprog, tysk/fransk. Det er korrekt, at Annette Gregersen på det nævnte kursus har forklaret udformningen af de nye prøvebestemmelser og de sprogpolitiske kompromiser, der skulle ligge til grund herfor. Men da jeg stadig mener, prøvebestemmelserne bør ændres, har jeg altså valgt at gøre vores uenighed offentlig. Det drejer sig jo ikke om, hvorvidt hun kan overbevise mig som privatperson, men om, hvorvidt sagen holder principielt. Det, mener jeg, må interessere en bredere offentlighed, og derfor har jeg valgt at rejse debatten i Folkeskolen. Da udformningen af prøvebestemmelserne ikke har været til debat inden vedtagelsen, er det samtidig den eneste mulighed, jeg har for at medvirke til, at de bliver ændret.

Jeg har ikke anfægtet fagkonsulenternes formelle ret til at lave prøvematerialer eller hævdet, at sådanne materialer blev officielt blåstemplet af ministeriet. Men da fagkonsulenterne gerne skulle stå for fagets ypperste ekspertise, må man jo lægge særlig vægt på deres tolkning af de bestemmelser, som de jo oftest også selv har udarbejdet. Man må derfor forvente, at deres prøvematerialer indeholder en særlig kvalificeret tolkning af bestemmelserne, for eksempel hvad angår sværhedsgraden. Det er svært som menig sproglærer at fastholde - for eksempel i en diskussion med en censor - at man mener, niveauet ligger et helt andet sted, end fagkonsulenten.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er korrekt, at jeg er ved at udarbejde prøvematerialer. Men markedet for materialer til fransk er ikke stort, og man skal nok ikke forvente, at forlagene er ved at falde over hinanden for at udgive 'meget og gerne meget forskelligartet prøvemateriale til folkeskolen afgangsprøver i fransk'.

Jette Bærnholdt

Hvidovre

Powered by Labrador CMS