Who can show me an apple? Ingelise Jensen peger på en plakat med en frugtskål og forklarer eleverne, at det er a small poster.

En pige udpeger uden tøven æblet blandt de andre frugter i skålen. Lige så skråsikkert svarer hun på spørgsmålet om æblets farver: red and green.

'Who can show me a pear', fortsætter Ingelise Jensen.

Hun er lektor i engelsk på CVU Jelling og deltager i et Comenius-projekt om tidlig begynderundervisning i engelsk. To gange om ugen underviser hun 1.a på Mølholm Skole i Vejle i engelsk. Eller rettere sagt i sproglig stimulering på engelsk, for skolen har ikke fået tilladelse til den tidlige engelskundervisning i traditionel forstand.

'Jeg spurgte forældrene, om jeg måtte have lov at undervise én af klasserne på engelsk. De ville alle sammen have, at deres børn skulle have chancen, så nu bliver alle tre 1.-klasser præsenteret for engelske gloser', siger Ingelise Jensen.

Forældrene stillede kun to spørgsmål: Hvor kommer timerne fra? Og vil det gå ud over børnenes kundskaber i dansk?

Det første spørgsmål var let at svare på, for Mølholm Skole gik over til helhedsskole op til dette skoleår og havde derfor fået flere timer at gøre med. Også til forældrenes spørgsmål om børnenes danskkundskaber havde Ingelise Jensen svaret parat.

'Eleverne ser ikke skrevne engelske ord i timerne. De hører dem, og de kan forbinde dem med tal og tegninger, men vi forstyrrer ikke danskfaget, for eleverne skal have det skrevne dansk på plads først'.

Hun mener heller ikke, at engelskundervisningen går ud over de svage elever.

'Så længe undervisningen er bygget op om sange, lege og snak, kan de sagtens følge med. De falder først fra, når de skal læse og skrive engelsk. Men det ville de også gøre, hvis de først begyndte i 4. klasse'.

Ikke kun et fag

Idéen til den tidligere sprogstart fik Ingelise Jensen, da hun i marts sidste år var til åbning af det internationale sprogår på Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Vi fik at vide, at vi ikke skal være tilfredse, før alle elever har a mother tongue plus two, altså et godt modersmål plus to fremmedsprog. Men hvis eleverne skal nå at lære to sprog ordentligt, er de nødt til at begynde på tysk i 5. klasse og på engelsk i 1.'.

Et af Ingelise Jensens langsigtede mål er at få eleverne til at stille større krav til sig selv.

'Det er min klare fornemmelse, at danske børn hurtigt bliver tilfredse med sig selv. Men vi skal bringe dem videre end til turistengelsk, og det er tiden inde til. Engelsk er ikke længere bare et fag i skolen. Det er et sprog, som børnene møder på rejser i udlandet, og som de bruger, når de spiller på computer eller søger ind på hjemmesider. De er meget ivrige og vil gerne lære engelsk', siger Ingelise Jensen, der mener, at regeringen lige så godt kan tage skridtet fuldt ud og indføre engelsk fra 1. klasse frem for kun at rykke det ét år frem til 3. klasse.

I sin undervisning deler hun de engelske gloser op i henholdsvis a-, b- og c-ord. A-ordene er ens på dansk og engelsk, for eksempel computer. B-ordene ligner hinanden så meget, at børnene kan høre, hvad de betyder (crocodile), mens de ikke har en chance for at genkende c-ordene.

'Børnene kender mange engelske ord i forvejen, de ved det bare ikke. Derfor spillede jeg meget på a-ordene i begyndelsen'.

Taler kun engelsk

'Now I want you to colour the orange orange', siger Ingelise Jensen ud over klassen.

Hun står ved siden af farveblyanterne, og når eleverne kommer op efter nye farver, snakker hun med dem om, at kirsebærrene skal være red, bladene green og blommen purple.

En dreng vil vide, hvilken farve han skal give frugtskålen.

'You decide', lyder svaret.

Han står et lille øjeblik og funderer. Så spørger han, om han bare selv skal bestemme.

'Yes'.

Uanset om klassen synger, rimer og remser, leger, repeterer ord eller lærer nye gloser, så taler Ingelise Jensen konsekvent engelsk i timerne.

'Der er altid nogle, der prøver at gætte sig frem, hvis de ikke lige forstår det, jeg siger. På den måde hjælper eleverne hinanden. Men det kan kun lade sig gøre, fordi de hører mig tale engelsk hele tiden, fordi de så fanger sprogtonen i engelsk. Det er vigtigt, for selv om de ikke selv bruger alle ord, de hører, så får de dem listet ind alligevel'.

Indtil for nylig troede eleverne slet ikke, at hun kunne dansk, men til sidst var deres behov for at lære hende bedre at kende som menneske så stort, at hun gav efter.

'Jeg prøvede at forklare mig ud af det på engelsk, men det var for svært for dem, og så nænnede jeg ikke at holde dem hen. Men vi har indgået den aftale, at vi kan snakke dansk på gangene, men i timerne taler vi engelsk, og det respekterer de'.

Eleverne husker ordene

'This is a story about a caterpillar', siger Ingelise Jensen og holder et billede af en grøn larve op foran sig.

Larven går en lang tur, bliver træt, falder i søvn og drømmer om et rødt æble.

'I am so hungry', siger larven og spiser æblet, mens eleverne taktfast istemmer yummi, yummi, yummi. På den næste planche har larven overtaget æblets røde farve.

I november testede Ingelise Jensen hver enkelt elev for at se, hvor mange ord de kunne huske.

'Jeg var meget i tvivl om, hvad de fik ud af undervisningen, men over halvdelen klarede sig forbavsende godt. Resten havde glemt nogle af de ord, de havde lært, men sådan er det også i andre fag'.

Evalueringen gav hende også et fingerpeg om, hvornår hendes undervisning fungerer - og navnlig ikke fungerer.

'Jeg gennemgik syv farver på 14 dage, og dem havde eleverne ingen problemer med at huske. Helt anderledes så det ud med de 15 beklædningsgenstande, jeg havde lært dem navnene på. Dem havde de svært ved at huske. Det var ikke, fordi de ikke kunne forstå ordene, men fordi jeg havde forsøgt at lære dem for mange ord på for kort tid', siger Ingelise Jensen.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Læs mere om begynderundervisning i engelsk på hjemmesiden www.vobs.at/ball-online, hvor der også er materialer og forslag til forskellige forløb.