Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Efter et langstrakt forhandlingsforløb har vi landet et tilfredsstillende forlig for alle foreningens medlemmer på de tre offentlige arbejdsgiverområder; kommuner, regioner og stat. Forligene er et resultat af flere års målrettet foreningsarbejde, som medlemmer og tillidsvalgte har bidraget til gennem en længere kravopstillingsproces.

Kongressen gav os i september et klart og tydeligt mandat, hvor hovedlinjerne var krav om markante lønstigninger for alle medlemsgrupper, aftalte vilkår for kompetenceudvikling, bedre arbejdsvilkår og mere fleksibilitet og frihed gennem hele arbejdslivet.

Vi er lykkedes med meget, men vi har heller ikke denne gang fået indfriet alle vores krav. Ligesom vores arbejdsgivere har måttet frafalde krav, har vi stillet krav, vi ikke har kunnet komme igennem med. Det er overenskomstsystemets natur, at der må indgås kompromisser.

Ikke desto mindre står vi med gode overenskomstresultater, der indfrier mange af de krav, vi gik til forhandlingerne med, der vinder nyt land og åbner døre på klem til fremtidige resultater. 

En toårig aftale med stor økonomisk værdi

De seneste overenskomstperioder har været treårige, mens overenskomstperioden denne gang bliver toårig, hvilket man skal have in mente, når man forholder sig til den samlede økonomiske ramme på 8,8 procent. Ser man på den årlige værdi, er der tale om et resultat, der ligger helt i top – faktisk på niveau med overenskomsten i 2008, der er den overenskomst, vi typisk fremhæver som et historisk godt resultat.

Det er lønudviklingen på det private arbejdsmarked, der danner udgangspunktet for de offentlige overenskomstforhandlinger. Det har historisk set været en god model for os, som har medvirket til, at vi over de sidste 30 år har hævet reallønnen markant. Havde vi derimod fulgt inflationen, altså prisudviklingen, havde vores løn i dag ligget langt lavere.

Vi viderefører med resultatet ’reguleringsordningen’, som er den konkrete mekanisme, der sikrer, at vi på det offentlige arbejdsmarked følger med den private lønudvikling, og det sker tilmed i en forbedret udgave, idet vi fremadrettet overgår til et nyt lønindeks, der giver et mere præcist grundlag for sammenligningen med det private arbejdsmarked. Det var ét af de projekter, vi satte i gang ved OK21 - og som vi nu er nået i mål med - og det kommer på den lange bane forventeligt til at gøre en positiv forskel for alle medlemsgruppers lønudvikling.

Samtidig har vi aftalt en ekstraordinær udmøntning i slutningen af overenskomstperioden, der skal sikre, at offentligt ansattes løn følger med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Her har parterne i fællesskab forpligtet sig til at se på de aktuelle lønudviklingstal og sikre en parallelitet.

Markante lønstigninger allerede i 2024

De seneste år har været præget af rekordhøj inflation, og det har vi alle sammen kunnet mærke som en betydelig udhuling af vores købekraft. Løn har således for første gang i mange år været det tema, der har fyldt mest i kravopstillingsprocessen.

Det er derfor helt afgørende, at vi har sikret markante lønstigninger – og at pengene kommer hurtigt ud og gør en forskel.

Af den samlede ramme er der afsat 6,5 procent til generelle lønstigninger for ansatte i regioner og kommuner og 7,4 procent i staten. Forskellen skyldes, at der er afsat flere midler til organisationernes egne forhandlinger i kommuner og regioner.

Vi har kæmpet for, at lønstigningerne skal ud til medlemmerne hurtigst muligt, og det er lykkedes, hvorfor der allerede 1. april kommer en lønstigning på 5,89 procent i staten, mens der for ansatte i kommuner og regioner kommer en lønstigning på 4,0 procent 1. april og 1,7 procent 1. oktober. I alt svarer lønstigningerne til, at en gennemsnitlig lærer får 2.300 kroner mere hver måned allerede i år, og det er usædvanligt, at størstedelen af midlerne udmøntes i starten af overenskomstperioden.

Ved de seneste mange overenskomstfornyelser har statsresultatet ligget under det kommunale. Derfor er vi særligt tilfredse med, at vi denne gang er lykkedes med at aftale lønstigninger for vores undervisere på frie fagskoler, SOSU-skoler og frie gymnasiers grundskoler, som er på niveau med lønstigningerne for lærerne i den kommunale folkeskole.

Aftalen sikrer reallønnen for alle – og mere til. Prisudviklingen skønnes ifølge ’Det Økonomiske Råd’ at ligge på 4,3 procent i perioden. Det betyder, at vi forventer en reallønsforbedring for alle medlemsgrupper alene på baggrund af de generelle lønstigninger, hvilket også var det krav, vi gik til forhandlingerne med.

Betyder det så, at vi får indhentet alt det tabte? Nej, set i lyset af at inflationsniveauet nåede historisk høje niveauer fra 2021-2023, har det aldrig været realistisk at indhente alt det tabte med én overenskomstfornyelse, men vi tager med dette forlig et pænt skridt.

Almenområdet hæves med løntillæg

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt flere lønforbedringer ved organisationsforhandlingerne for de enkelte grupper. Blandt andet indfører vi et almentillæg til lærere, børnehaveklasseledere, PPR-lærere og UU-vejledere i almenskolen på lidt over 7.500 kroner om året, som udmøntes fra 1. april 2025. Det gør vi for at bringe almenområdets lønninger tættere på specialskoleområdets, som af historiske årsager ligger betydeligt højere.

Aftalte vilkår for kompetenceudvikling er et nybrud

Løn har fyldt meget ved OK24, men aftalen rummer andre betydelige elementer.

Et af de helt store temaer ved OK24-kravopstillingen var kompetenceudvikling. Vi stillede til forhandlingerne med fire hovedprincipper for en aftale, som det - efter udfordrende forhandlinger - lykkedes os at indfri:

1) Der skal sikres arbejdstid og vikardækning.

2) Den enkelte ansatte skal have udpræget medbestemmelse.

3) Der skal være tale om kompetenceudvikling for de mange.

4) Der skal fokus på fagfaglig opkvalificering.

Vi står nu med et forlig, der skaber langt bedre muligheder for fagfaglig kompetenceudvikling af kortere varighed for alle vores medlemmer, som man selv har betydelig indflydelse på.

At vi indtræder i ’Den Kommunale Kompetencefond’ med etablering af vores eget tilpassede fondsområde, er et nybrud for foreningen, og det har af samme årsag været debatteret længe og dybdegående i mange forskellige sammenhænge. Det er Hovedstyrelsens opfattelse, at vi på denne måde bidrager direkte til udviklingen af vores profession, og det får forhåbentlig stor positiv betydning for nutidens og fremtidens lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter og vejledere.

Over tid kan man forestille sig, at vi vil udbygge fonden, så også længerevarende uddannelser omfattes, men vi starter med de kortere kompetenceudviklingskurser, fordi det er her behovet er størst og mest presserende.

Vi forventer, at op imod 25 procent af medlemmerne fra 2025 årligt kan få bevilget faglig kompetenceudvikling, men vores fremtidsambitioner er endnu større.

Projekter, der samler op og peger frem i tiden

Overenskomsterne skal ikke alene vurderes ud fra det enkelte resultat, men skal ses i en bredere historisk kontekst. Ofte arbejder vi på samme krav over flere overenskomstforhandlinger.

Ved OK21 satte vi flere projekter i søen. Vi ville arbejde for aftalte vilkår for kompetenceudvikling, for en bedre praktikaftale og for nationale lærestartsordninger.

Med undtagelse af lærerstartsordningerne er vi nået i mål med vores periodeprojekter. Kompetencefonden er beskrevet, og forliget indeholder også en ny praktikaftale, der understøtter de gode ambitioner i den nye læreruddannelse.

Samtidig får vi med overenskomsten bedre muligheder for at opspare frihed, som er et skridt på vejen mod mere fleksibilitet. Vi får overenskomstdækket pensionister, der gerne vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, og vi sikrer, at man kan medregne sin lønanciennitet fra en ansættelse i folkeskolen som ikke-læreruddannet, når man har færdiggjort læreruddannelsen. Det kan for det enkelte medlem have endog meget stor økonomisk betydning, og det kan forhåbentlig også skabe et større incitament til at få taget eller færdiggjort en læreruddannelse.

Vi har også opnået et vigtigt gennembrud på TR-området, der giver os bedre muligheder for at vælge flere tillidsrepræsentanter på store arbejdspladser og på arbejdspladser med flere geografisk adskilte matrikler, og derudover har vi forbedret barselsvilkårene.

Endelig har vi aftalt at samle op på erfaringerne med arbejdstidsaftalen, A20, men vi gik imidlertid efter noget mere forpligtende, end vi opnåede. Derfor står vi over for vigtige drøftelser om, hvordan vi fremadrettet skal forfølge bedre arbejdstidsvilkår.

Generelt mødte vi arbejdsgivere, der ikke ser overenskomstsystemet som en oplagt vej til at løse de åbenlyse udfordringer, vi står med, hvilket er både uforståeligt og bekymrende. Vi ærgrer os for eksempel grænseløst over arbejdsgivernes fraværende ambitionsniveau, når det kommer til at aftale vilkår for nyuddannede, der kan få dem bedre i gang med arbejdslivet, og på seniorområdet mødte vi en hermetisk lukket dør, skønt vi ved, at mange seniorer ville arbejde flere år, hvis arbejdsmarkedet var mere fleksibelt - hvilket samfundet i øvrigt har stærkt brug for.

Arbejdsgiverne pressede på

Alle overenskomster er udtryk for et kompromis. Ligesom vi ikke kom igennem med alle vores krav, har vores arbejdsgivere måttet bøje sig mod os.

Arbejdsgiverne mødte denne gang til forhandlingerne med krav om blandt andet at fremme muligheden for, at pædagoger, der underviser i den fagopdelte undervisning helt op til 10. klasse, kan bevare et samlet ansættelsesforhold. Vi blev mødt med krav om at fjerne timebaserede tillæg. Arbejdsgiverne pressede ligeledes på for forringelser på seniorområdet.

Det kom de ikke igennem med.

Kort og godt; derfor anbefaler vi et ja

Offentlige overenskomstforhandlinger er en ligning med mange parenteser og ubekendte. Der er mange politiske interesser på spil ved forhandlingsbordene, og det hele foregår i en økonomisk virkelighed, der sætter rammen om mulighederne. Denne gang har vi tillige haft en trepartsaftale som bagtæppe, hvilket yderligere har kompliceret forhandlingerne.

På trods af udfordringerne står vi med et  forlig, som giver pæne lønforbedringer til alle medlemmer, indeholder resultater på flere vigtige politikområder, vinder nyt land og lægger spor ud for fremtiden.

Samtidig indfrier aftalen en række af de ambitioner og krav, vi gik til forhandlingerne med, og det er i sidste ende, hvad vi skal måle overenskomstfornyelsen på.

Derfor anbefaler den samlede hovedstyrelse medlemmerne at stemme ja ved urafstemningen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk