Anmeldelse
Hvordan lærer mine elever at stave?
Hvordan lærer mine elever at stave?
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bogen henvender sig til lærerstuderende og lærere, der ønsker indsigt i stavning, teoretisk som praktisk. De tre forfattere er læsekonsulenter, der har mange års indsigt i afdækning af staveproblemer og udarbejdelse af undervisningsforløb.
Fakta:
Titel: Hvordan lærer mine elever at stave?
Forfatter: Marianne Gjelstrup, Karen Kjær, Lene Norrbom
ISBN: 9788799270712
Pris: 198 kroner
Sider: 96 sider
Type: Bog
Forlag: Forlaget Læs
Kapitlerne i bogen handler blandt andet om de enkelte staveudviklingstrin og beskrivelse af stavestrategier, slutmål og undervisningsmål, metakognitiv samtale som betydningsrelevans for læring og forældresamarbejdets betydning for staveudvikling.
Bogen vil være til stor hjælp for såvel dansklærere som specialundervisningslærere, når de skal planlægge den rette staveundervisning for eleverne. Som det pointeres flere steder, er den rigtige staveundervisning den, der tager højde for elevens udviklingstrin og arbejder målrettet med stavestrategier herfra.
For at kunne planlægge den rette staveundervisning findes i bogen en lang række af relevante henvisninger, skemaer og test, lige til at gå til.
Gennemgående vægtes det meget højt, at eleven fra såvel 2. klasse som 9. klasse skal have sig målet for øje. At eleven gøres bekendt med, hvad slutmålet for staveundervisningen måtte være. Som det pointeres: Man har først lært noget, når man kan forklare det til andre.