Anmeldelse

Troja

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Troja' hører til blandt de sjældent gode læseoplevelser. Bogen tager afsæt i den trojanske krig, men til en forandring får vi nu historien fortalt gennem personerne spærret inde i Troja.

Dette er en meget interessant vinkel på den historie, vi alle kender.

Vi følger søstrene Marpessa og Xanthe, som henholdvis er tjener for den smukke Helena og sygeplejerske i Blodrummet, hvor de overlevende krigere fra slagmarken kommer ind for at blive behandlet. Med Marpessa og Xanthe som beretningens omdrejningspunkt får historien om den velkendte krig således en meget vedkommende og menneskelig vinkel.

Krigen om Troja er i denne version primært blevet en underfuld historie om kærlighed, hvor guder og mennesker færdes blandt hinanden i en skøn blanding. Man er ganske enkelt fanget, så længe bogen varer ved, og det er jo ikke spændingen om historiens udfald, der holder en fanget, men derimod måden, hvorpå historien fortælles. Bogen er ganske enkelt rigtig god. En oplagt chance for på en herlig måde at introducere eleverne i de ældre klasser for de græske guder og en fascinerende periode i historien.