Oh, ve. Oh, ve. Oh, dobbelt w, siger de i »Asterix«. Og her kunne man sige: Oh, Shrek. Oh, Shrek. Oh, dobbelt Shrek.

Filmen går sin sejrsgang over alverdens biograflærreder. Og den berømmes for både sin elementært gode fortælling, de mange intertekstuelle referencer og parodierende forhold til moderne popkultur. Og så kommer den så på bog, som det hedder i de kredse.

Historien om den grønne trolds kamp for at beholde sin elskede prinsesse er intakt. De onde kræfter, der har noget på prinsessens forældre, og de gode hjælpere fra den traditionelle eventyrverden er på plads. Alt går, som det skal. Og der er lag af humor, ironi, satire og gedigen fortælling i bogen.

Men mens de computeranimerede billeder står godt på siderne, så mister historien en del af sin filmiske intertekstualitet. Men hvad værre er, så er den valgte typografi og tekstopsætning grim og konturklattet, så læsbarheden nedsættes. Og dertil kommer, at teksten langt- fra har den elegance, som den raffinerede fortælling fortjener. Faktisk minder den mest af alt om en hurtig tekstning af en film og ikke om en gennemarbejdet skriftsproglig fortælling: Der er abrupte klip i sproget og udtryk og vendinger, som virker grammatisk og betydningsmæssigt anstrengte.

Selv om bogen er billig, så se filmen og spar bogen. Dens tekst og typografi holder ikke standard.