Anmeldelse

Konen med æggene / Skruen er løs / Malermester Klat

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 1984 udsendte Mallings Forlag H.C. Andersens 'Konen med æggene' med Jan Mogensens fremragende illustrationer, der i et surrealistisk billedsprog fortolkede Andersens underfundige vers, så selv mindre børn kunne indse moralen: at grådighed ægger forfaldet.

Kunstbegrebet bestod enkelt og genialt i at placere den ægindsamlende kones dagdrømme på hendes hoved, at vise, hvad hun havde hatten fuld af.

Med billedlogisk konsekvens tiltede billedet, da hun skulle bære sin firelængede gård med marker, dyr og mand i folkedragt.

Den perle af en billedbog er nu genudsendt af Carlsen Forlag - til mulig glæde for alle aldre i skolen.

Mens alt er gået i æggekage for konen, har Jan Mogensen fortsat svunget tegnegrejet, nu senest i 'Skruen er løs' og i 'Malermester Klat'.

Skruehistorien er et tingseventyr, hvor hr. Hammer lever harmonisk med Lille Blå Søm, som han dagligt lufter - ført i snor, som man skal. Men en løsgående skrue får blåsømmet til at rive sig løs. Og som søm, så hammer. Han jagter blindt sømmet, og hele værktøjsidyllen hamres til kaos. En pudsig, men noget uforløst historie, som både i billeder og tekst spænder fra de helt geniale til de dybt forudsigelige momenter.

Så er der mere vanvittig konsekvens i 'Malermester Klat'-bogen.

Klat køber en stol, som han vil male rød. Der kommer en klat maling på gulvet, men pyt. Så maler han bare gulvet, og der kommer en klat på væggen. Og så videre, og så videre.

Til sidst er markerne, træerne og vejene røde. Og solnedgangen fuldender værket: Alt er rødt i rødt.

Bogen er så absurd i sin gentagelse, at den fremkalder smil og grin og latter blandt indskolingsbørn.

Så selv om der ikke er gevind hver gang, viser Jan Mogensen, at han stadig er på klat med den billedlogik, han gav os syner med i 'Konen med æggene'.