Egil er noget for sig selv i styrke, temperament, livslængde og oplevelser. Han er stor på alle måder. Det er vel også derfor, der er blevet fortalt historier om ham. I denne genfortælling kommer Egils livsforløb til at stå klart, og det er spændende. Man får et forhold til, hvad de islandske sagaer er og i et forståeligt sprog. Der er et godt forord i bogen, og det er godt med en ordforklaring bagerst. Også afsnittet om de islandske sagaer er oplysende og forståeligt.

Svagheden set i forhold til læserne er persongalleriet. Det er nok et grundlæggende problem i videreformidlingen i hvert fald til børn, at persongalleriet er så stort i sagaerne. Det er svært at holde styr på, hvem der er hvem, og hvordan de er i familie med hinanden. Hvem er nu datter af Tordis, hvorfor skal Arnbjørn hjælpe Torulf, og er Erik bror eller far til Hakon? Og familieskabet spiller en væsentlig rolle for at forstå, hvorfor den ene mand bare må hjælpe den anden eller for den sags skyld slå en eller anden ihjel. Blod er helt klart tykkere end vand. Det er formentlig endnu vanskeligere at holde styr på for børn i dagens Danmark, hvor den nære familie skrumper og den længere ude bedst kendes fra fotografier. Jeg ved ikke, om man kan luge ud uden at miste det karakteristiske ved sagaerne og uden at miste meningen med de enkelte dele af historien. Måske er det værd at overveje.

De sort-hvide tegninger er rigtig gode og passer godt til stemningen i historien. Sammen med vignetten et sværd der optræder på alle opslag, hvor der ikke er en tegning, gør de bogen appetitlig og tiltrækkende.

Aldersgruppe fra otte år og opefter, afhængig af hvordan man anvender den. De yngste kan formentlig ikke læse den selv, men den vil egne sig fint til oplæsning, hvor man i fællesskab kan holde styr på handling og personer. Måske som emnelæsning om de islandske sagaer i dansk eller historie.