Når børn kan lære at læse så hurtigt i et land, hvor bøger er en sjældenhed, må det også kunne lade sig gøre i Danmark.

Salomon-øerne (se boks) er ikke lige stedet, der forbindes med læseindlæring, men for mine to børn har det været en positiv oplevelse. Ikke alene lærer de meget, men det sker også uden at miste den bredde og menneskelighed, som er så værdifuld ved den danske folkeskole.

Det er specielt vedrørende læseindlæringen, at niveauforskellen er slående i forhold til den danske skole. I løbet af det første skoleår er alle børn relativt gode læsere og i stand til at udtrykke sig skriftligt. Nogle få børn kan læse, når de starter, men for hovedparten gælder, at de ikke har særlige forudsætninger, når de kommer.

Børnene tilhører samtlige samfundslag i landet.

'Palm Drive 'I' School', som skolen hedder, har 50 elever og to lærere. Undervisningen er integreret fra 0.-3. og fra 3.-6. klasse. Den ene lærer er fra Australien og har foruden en læreruddannelse en specialuddannelse i læseindlæring og matematik. Den anden lærer er lokal. Skolen bygger på et helheds-menneskesyn, og de pædagogiske principper, skolen ledes efter, minder til forveksling om intentionerne i den nye danske folkeskolelov.

Læsebog med hjem

Læseundervisningen har været et spændende - og i starten også et noget provokerende - bekendtskab, da det brød noget med de ideer, jeg selv har troet på og undervist efter.

Den største forskel er, at undervisningen her er individuelt anlagt. Eleverne har masser af fagintegrerede emner og aktiviteter at være fælles om, men den egentlige læselektie de første år er individuel og særskilt fra emnerne.

Undervisningen bygger på en 'top-down'-model, indholdslæsning, skriftlig fremstilling og lydtræning. Lydtræningen er vigtig for at give børnene en angrebsvinkel til nye ord, men ikke mindst for at give dem et skriftsprog, som er en vigtig del af indlæringen.

Fra første skoledag har de en lille læsebog med hjem. Hvis barnet intet kan læse, er det en bog på omkring otte sider med et ord på hver, der passer til et billede. Skolen har mange hundrede små bøger, der er opbygget med langsom progression. Den meget konsekvente kobling mellem ord og billede og senere sætning og billede, tror jeg, er med til at gøre børnene til dygtige indholdslæsere. Mine børn har været utroligt glade for disse bøger, og i starten gættelæste de via billederne. Meget hurtigt blev dette til begrundet gættelæsning, styrket af lydlæren, og der blev gættet ud fra første lyd, billedet og begyndende kendskab til sprogopbygningen.

De korte bøger er meget overskuelige, og der er for børnene en fantastisk tilfredsstillelse i at kunne læse en bog færdig. De fleste bøger har en lille fin pointe og nogle sjove illustrationer.

Børnene lærer at læse i forskelligt tempo, og sværhedsgraden og antallet af bøger, eleven tager med hjem hver dag, afhænger af barnets niveau og lyst. Men for alle, undtagen måske de svageste læsere, gælder, at den læsemængde, de når igennem i løbet af et år, langt overstiger den læsemængde, vi ville forvente i Danmark. Hvem har ikke i Danmark været ude for at sende en ny læsebog med hjem, og næste dag kommer tre elever og siger, at de har læst hele bogen, og alligevel har de bogen for som lektie i den næste lange periode? Med de individuelle læsebøger er der hver dag spændingen ved en ny bog og udfordringer til alle.

Forældre skal støtte

Forældrene skal hver dag skrive under på, at eleven har læst sin lektie, og denne kontaktbog med læselektie fungerer også som almindelig kontaktbog.

I skolen læser barnet hver dag sin lektie med enten en af de to lærere, en forælder, der hjælper til, eller en ældre elev. Læreren finder den nye læselektie til hvert barn.

Så snart en elev er godt i gang med at læse, får han eller hun lov til selv at vælge bøger inden for bestemte sværhedsgrader, men lysten til at læse bøgerne færdige hænger ved, også selv om det er lange bøger.

Når børnene læser med et godt tempo, lægges der vægt på at forøge hastigheden, samtidig med at forståelsen bibeholdes. Børnene skal hjælpes til at læse indenad og senere til at lade være med at lade munden forme ordene. Forældrene får at vide, at det er vigtigt, at børnene læser for sig selv.

Forældrene skal også minde barnet om, at det skal huske at lukke munden, når det læser. I stedet for at høre barnet læse højt skal man som forældre tale med barnet om bøgerne og finde ud af, om barnet har forstået bogen.

Ved siden af læselektier består læseundervisningen af lydlære. Børnene lærer ikke bogstavernes navne, men lydene. Lydene gennemgås på klassen på samme måde som hjemme med sange, klip og klistre med mere, og ved siden af arbejder børnene i en arbejdsbog fra et lydsystem. Arbejdsbogen følger børnene de første fem år. Bøgerne starter med at arbejde med enkelte lyde, men udvides hurtigt til at gennemgå kombinationer af lyde.

Noget tilsvarende kunne jeg godt tænke mig på dansk. Hvis man arbejder med lyde i Danmark, er det svært at finde hjælpemidler, som gennemgår alle bogstavkombinationernes lyde og følger børnene op gennem klasserne.

Den vigtigste færdighed

Børnene her starter med at lære de små trykbogstaver. De store bogstaver kommer automatisk, efterhånden som børnene bliver bedre til at læse og udtrykke sig skriftligt. Når børnene lærer at skrive et bogstav, lærer de kun lydnavnet, ikke bogstavets navn.

Den første periode, efter at børnene er startet i børnehaveklasse, tegner de hver dag - hvis der er tid - en tegning, og læreren skriver en sætning, som barnet dikterer, på tegningen. Denne tekst skrives også på et stykke karton. Børnene skal så tage deres tegning og sætning med hjem, klippe sætningen i stykker og arbejde med den sammen med forældrene. Udgangspunktet for denne tegning kan være en bog, der er læst, et emne, en oplevelse, eller hvad der er sket i weekenden.

Børnene opfordres til at begynde at kopiere den sætning, læreren har skrevet. Kort tid efter skriver de fleste med hjælp selv teksten til tegningen. Det meget systematiske arbejde med sætningerne i starten af børnenes skoleforløb gør, at alle nye elever hurtigt får fornemmelse for, at en sætning er bygget op af ord, starter med stort begyndelsesbogstav og slutter med punktum.

Derudover får eleverne en del ordbilleder. Efter nogen tid holder børnene op med at få sætningerne med hjem på karton, men fortsætter med at tegne og skrive historier flere gange om ugen.

Alle forældre bliver i den anden skoleuge inviteret til et forældremøde, som kun handler om læseindlæring. Hvordan man støtter børnene i at lære at læse, hvordan man arbejder med de sætninger, der sendes hjem, og om vigtigheden af at gøre læsning til en positiv oplevelse. Forældrene får at vide, at læsning er den vigtigste færdighed det første skoleår, da det er en forudsætning for en masse andre aktiviteter. Desuden forventes det, at forældre aktivt støtter undervisningen ved at læse med eleverne på skolen.

En slående forskel

Jeg tror ikke, at der er den store forskel på, hvor meget tid der bruges på egentlig læseundervisning i Danmark og her, men forskellen i læse- og skrivefærdigheder er slående. Der er mere tale om, at tiden bruges forskelligt. I Danmark bruges meget af tiden i forbindelse med læseundervisning på klasseundervisning. Her bruges tiden mere målrettet i forhold til den enkelte elev.

Ifølge børnenes lærer har mindst 90 procent af børnene godt udbytte af denne form for læseindlæring og bliver gennemsnitligt meget bedre læsere end tidligere, hvor undervisningen var mere traditionel. Den sidste gruppe af svage læsere skal identificeres inden for det første år og have mere træning. De skal tilbydes en mere tilrettelagt undervisning, mere lydtræning og i begyndelsen bøger med mere lydrette ord. Det er vigtigt, at denne indsats sættes ind tidligt, for er der gået et par år, er motivationen væk.

Jeg vil afslutningsvis prøve at fremdrage nogle af de øvrige forhold på skolen, jeg tror er med til at styrke den hurtige læseindlæring:

- Børnene bruger læsning. På tavlen står ofte dagens program, som så læses højt, mens der peges.

- Alle sange, der synges, er lavet som store bøger med meget stor tekst, der holdes op, når sangene synges.

- De to klasseværelser er fyldt med bøger og materialer, tegninger med tekster og så videre.

- Klasserne er integrerede, og der er altid mange forskellige aktiviteter i gang på samme tid.

- De store er gode til at læse højt for de små og hjælpe dem.

- Da klasserne er integrerede, er det en forholdsvis lille flok, der skal lære at læse hvert år.

- Børnene er vant til selv at gå i gang med noget ud fra instruktionerne på tavlen og gode til at læse instruktionerne i for eksempel matematikbøgerne.

- Matematikbøgerne indfører hurtigt læseopgaver.

- Der er masser af ekstraspil og aktiviteter, børnene kan gå i gang med, hvis de ikke er optaget af noget andet.

- Der er masser af pauser, hvor børnene kan sætte sig og læse.

- Alle bøgerne findes i klasselokalet.

Min skepsis og mit forbehold er væk. Efter at have set resultaterne her og med mine erfaringer med læseindlæring fra Danmark - og ikke mindst resultaterne fra blandt andet 'Nordlæs' - giver det mening at lade læselektien være fuldstændig tilpasset barnets niveau. Det er jo netop på læseområdet, at niveauforskellene i første klasse slår stærkest igennem. De dygtige keder sig, og de svage står af.

Jeg er klar over, at man ikke umiddelbart kan overføre alle erfaringer til Danmark, men nogle af ideerne kan og skal bestemt afprøves, når jeg næste gang skal starte en første klasse.

I mellemtiden håber jeg så, at forlagene sætter en produktion i gang af små, lette bøger med stigende sværhedsgrader, da de er meget vigtige for denne metodes succes. Der skal også udvikles et lydtræningssystem tilpasset det danske sprog, som tager højde for alle lydkombinationerne. Der må være masser af ideer at hente fra udenlandske forlag, og specielt New Zealandske forlag har været pionerer med de små læsebøger.

Birgitte Hansen er uddannet lærer i Danmark. For halvandet år siden rejste hun sammen med sin mand og to børn til Salomon-øerne udsendt af Folkekirkens Nødhjælp.

Salomon-øerne

Salomon-øerne er en øgruppe i Melanesien øst for Ny Guinea i Stillehavet med tropisk klima og regnskov. Den østlige del udgør en stat inden for Commonwealth. Øerne blev opdaget af spanierne i 1568 og blev britisk i 1893. Under Anden verdenskrig udkæmpedes blodige kampe mellem amerikanske og japanske styrker efter japansk besættelse i 1942. Øerne blev i 1978 en selvstændig stat inden for Commonwealth. Befolkning cirka 350.000.