Anmeldelse

Stavevejen 2
Stavevejen 2

Gentagelser og variation i god balance

Vejen til bedre stavning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Stavevejen 2" retter sig mod danskundervisning i 4. klasse og er en revideret udgave, der er tilpasset Fælles Mål 2014. Hæftet er en del af en serie på syv. Hæftet indeholder øvelser i grammatik, retstavning og tegnsætning. Der er fokus på blandt andet dobbelt- eller enkeltkonsonanter, stumme bogstaver og morfemer.

Fakta:

Titel: Stavevejen 2

Forfatter: Marianne Brandt Jensen, Mogens Brandt Jensen

Pris: 62,50

Sider: 64

Type: Elevhæfte

Forlag: Alinea

Pris: 446,25

Sider: 106

Type: Lærervejledning

Materialet har et lækkert og overskueligt design med farvekoder og tydelige markeringer af de ord, der er fokus på i de forskellige øvelser. Illustrationerne er flotte og farverige. Formatet er A4, og der er godt med luft mellem linjerne, som giver et overskueligt og roligt præg, samtidig med at det er inspirerende. Der er både almindelige diktater og billeddiktater, hvilket giver en god afveksling. Til nogle af opgaverne er tegneopgaver, som skal hænges op i klassen. Her får eleverne mulighed for social aktivitet. "Stavevejen 2" balancerer fint mellem varierede opgaver og gentagelser, der harmonerer fint med trinmålene. Eleverne får strategier til at stave ord og skelne lydrette ord fra ikkelydrette. Eleverne skal desuden evaluere sig selv og skrive, hvad de har lært.

På "Stavevejen"s træningssite er sjove spil som for eksempel morfemkøkkenet, hvor man kan skære ord op på et spækbræt med hakkelyde. I badekarret kan man fodre hvalrossen med fisk, hver gang man fanger boblerne med de rigtige endelser. I ordræs er der racerbiler, hvor man skal klikke på den garage, som bilen skal køre ind i. Med hæftet følger en god pædagogisk lærervejledning med kopiark til diktater og retteark.

Jeg anbefaler alligevel "Stavevejen 2" til undervisningsbrug, da den giver eleverne god mulighed for at arbejde individuelt med grammatik, stavning og tegnsætning. Hertil komplementerer træningssitet fint og giver en sjov, legende dimension i læringen, en pause fra bogen og læring på en anden måde.

Powered by Labrador CMS