"Vi kan se, at det gør noget godt for eleverne at få lov til at være både faglige og sociale i undervisningen. Men overskriften for det næste skridt er at undersøge, om også også får mere udbytte af undervisningen", siger projektleder Maria Christina Secher Schmidt.

6.000 elever skal afprøve særlig dansk metode: De bliver mere aktive - men lærer de også noget?

En særlig dansk version af peer tutoring er under udvikling på Københavns Professionshøjskole. Metoden er fagfaglig og lægger op til en undersøgelsesbaseret matematiktilgang.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Jeg prøvede det af med min makker først, og han grinede ikke. Og så turde jeg godt sige det højt bagefter”.

Sådan lyder et elevcitat i et af de interview, forskere på Københavns Professionshøjskole har brugt utallige timer på at foretage om undervisningsmetoden systematisk klassekammerathjælp, forkortet SYKL.

Det har været afprøvet i matematikundervisningen på skoler i Storkøbenhavn, og ud fra hvad lærere, elever, ledere og vejledere fortæller, tør forskerne godt konkludere, at SYKL øger motivationen hos eleverne og gør klasserummet mere trygt.

Men om eleverne også lærer noget af det, kan de ikke sige noget om. Endnu. For over de næste år skal metoden afprøves af intet mindre end 6.000 elever på 135 skoler fra Bornholm til Langeland, og det skulle gerne give svar på netop det spørgsmål.

”Vi kan på de kvalitative interview se, at det gør noget godt for eleverne at få lov til at være både faglige og sociale i undervisningen. Men overskriften for det næste skridt er at undersøge kvantitativt, om eleverne også får mere udbytte af undervisningen”, fortæller projektleder og docent ved Københavns Professionshøjskole Maria Christina Secher Schmidt.

Lærer: Flere bidrager til den faglige samtale

I SYKL bliver eleverne inddelt i makkerpar, der skal løse en opgave. En er ’pilot’, den anden er ’flyveleder’. Fagligt ligger de ikke så langt fra hinanden.

Piloten skal fortælle om sine ideer til at løse opgaven. Flyvelederen skal afvente, men være klar til at hjælpe.

Der arbejdes koncentreret i et kvarter med at løse opgaven. Derefter bytter eleverne roller og arbejder endnu et kvarter.

Dorte Alsbæk er en af de matematiklærere, der har været med til at afprøve SYKL i den første del af projektet.

Hun har tidligere fortalt til folkeskolen.dk/matematik, at metoden gør, at eleverne kan arbejde mere selvstændigt.

Men også at det er en forberedelsestung metode, som eleverne med komplekse udfordringer har svært ved at navigere i.

”Jeg kan ikke se nogen faglige kvantespring, men jeg kan se, at der er flere, der får en faglig sikkerhed. Der er flere, der bidrager til den faglige samtale i undervisningen”, lød det fra læreren, da hendes 4. klasse havde afprøvet SYKL i et år.

Flere opgaver at gribe fat i

Og det er nogle af de erfaringer, forskerne bag SYKL tager med sig med ind i næste fase af afprøvningen.

”Den største udfordring er helt klart, at det er forberedelsestungt for lærerne. Opgaverne skal lægge op til en undersøgende tilgang til matematik, og der skal medfølge tip, eleverne kan gribe fat i, hvis de går i stå”, siger Maria Christina Secher Schmidt og tilføjer:

”Det er en ny måde at lave opgaver på, som lærerne ikke er vant til. Det prøver vi at tage højde for i næste fase af forsøget ved at stille opgaver til rådighed på vores hjemmeside, som lærerne kan bruge som udgangspunkt og justere til deres elevgruppe”.

En anden tilbagemelding fra lærerne er til gengæld også, at når de får eller tager sig tiden til at lave opgaverne, ”så oplever de at blive didaktikere igen”, siger Maria Christina Secher Schmidt:

”De har nogle vigtige drøftelser med kollegaerne om, hvad eleverne egentlig skal lære og hvordan, som mange af dem oplever har været trængt i baggrunden”.

Den næste fase af projektet skal også give svar på, om SYKL virker særlig godt for elever med et bestemt niveau og i visse områder af matematikken.

”Nogle steder har meldt tilbage, at det virker godt for ordblinde elever – især hvis de får den rigtige makker – mens andre peger på, at dem med komplekse vanskeligheder også har det svært i SYKL. Billedet er ikke entydigt”, siger Maria Christina Secher Schmidt.

”Og det er en af grundene til, at vi skal have så mange skoler med nu. Så kan vi begynde justere for faktorer som socioøkonomi og undersøge, om elever med matematikvanskeligheder har glæde af SYKL. Og også dykke ned i, om det hjælper på bestemte matematikområder”.

Sjældent stor skala

Desuden vil næste fase have fokus på at undersøge, hvad metoden gør for trivsel og deltagelse for henholdsvi lavt- og højtpræsterende elever, og om eleverne bliver bedre til at samarbejde.

Ifølge Maria Christina Secher Schmidt hører kvantitative forsøg i den skala til sjældenhederne på matematikområdet i grundskolen i Danmark.

I internationalt perspektiv vil det også være en af de største undersøgelser, der er lavet at effekten af en undersøgende tilgang til matematik.

Peer-to-peer-tutoring som metode er meget brugt i USA, men typisk ikke med så problemorienteret og undersøgelsesbaseret en tilgang”, siger projektlederen og tilføjer:

”Desuden handler mange internationale studier om, når ældre elever er tutor for yngre elever. SYKL handler om gensidig klassekammerathjælp, som gerne skal gøre det lettere for lærerne at organisere, da det foregår i én klasse ad gangen”.