Citat

Elev sender brev til byrådet: Drop timer uden en lærer

Publiceret

Fra næste skoleår får eleverne i udskolingen i Vejen Kommune to timer om ugen uden en lærer. Det sker som del af en spareplan.

De lærerløse timer har fået 14-årige Julie Puk til at ende et brev til alle byrådsmedlemmer i Vejen, skriver dr.dk.

"Jeg har selv svært ved matematik, og hvis jeg ikke kan få den hjælp, jeg har brug for, så frygter jeg, at det kan gå ud over mit faglige niveau i faget", fortæller Julie Puk Thomsen, der går i 8. klasse på Grønvangskolen i Vejen.

Brevet gør indtryk på formand for udvalget for skoler og børn i kommunen Claus Kulmbach (V). Han understreger dog, at kommunen har truffet den rigtige beslutning.

"Det er dejligt, når der er nogen, der involverer sig i det, der sker i samfundet, men tiltaget har været i høring, inden beslutningen blev truffet, og vi har lyttet til alle, der har budt ind", siger han til dr.dk.

dr.dk: 14-årige Julie sender brev til byrådet: Drop timer uden en lærer