Anmeldelse

Teaterleg for de mindste 2

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen indeholder fem små skuespil for indskolingsklasserne. Den er overskueligt opbygget med stor skrift og replikker og regibemærkninger trykt i forskellige farver. Efter hvert skuespil findes et afsnit med tips og idéer til opsætning.

Til hvert skuespil er der sange, hvortil noderne er trykt bag i bogen. Endvidere rummer bogen ni sider med små teaterlege, som kan bruges til opvarmningsøvelser.

De første to skuespil, 'Farvekrig' og 'Talparaden', virker noget søgte. Deres styrke er naturligvis enkeltheden, men der er ikke meget kød på til en opførelse. Eventyret om 'Tornerose', her i en meget forenklet udgave, er selvfølgelig altid populært, og de fleste lærere vil også selv være i stand til at udbygge det lidt. Derefter følger et fint lille skuespil 'Rædslernes nat' om drengen Mikkel, der forvilder sig ind på et slot, som bebos af både Frankenstein, Dracula, hekse og spøgelser.

Hér rammer forfatteren nok noget, som er interessant nok for de små til, at det ikke bare bliver en tilfredsstillelse af de voksnes behov for at medtage teater i undervisningen. Uden at det virker søgt, kan der både tales om og fabuleres over angst og rædsler, så det kribler helt ned i storetåen.

Det sidste skuespil er et traditionelt nissespil med en nissefamilie, som via deres drillerier skal forhindre, at en menneskefamilie må flytte fra hus og hjem. Og . . . det hele går selvfølgelig som smurt i risengrødssmørklatten!

En fin lille bog, hvis man er nybegynder inden for teater med børn.