Anmeldelse

Den Danske Sang

Den Danske Sang

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Den Danske Sang" er en ny satirisk teaterkoncert, der tager vores danske sangskat under kærlig behandling. Der er dømt mere koncert end teater, da stykket ikke er bygget over en egentlig fortælling, men mere er formet som en kabaret, der sang for sang blotlægger ordene bag danske klassikere som "Hist på Vejen slår en Bugt", "Kong Christian står ved højen mast" og 80'er-fodboldhymnen "Recepten". For hvordan adskiller de lovpriste nationalromantiske sange sig fra de lavkulturelle slagere, som bliver skrevet i forbindelse med fodboldslutrunder? Ikke særlig meget, opdager man, når melodierne bliver ændret, og man ellers manipulerer lidt med teksterne. Det er genialt set og meget underholdende udført. 

Fakta:

Titel: Den Danske Sang

Type: Teater

Forlag: Quasi Teater

Forestillingen er en utvetydig satire over danskernes forhold til den nationalromantiske del af vores kultur og dyrkelsen af alt, hvad der er dansk. Som forestillingen skrider frem, bliver de tre supermusikalske kvinder mere og mere afklædt, og deres sande jeg i form af rød/hvide farver og dannebrog bliver afsløret. Teaterkoncerten sælges til elever fra ti år og op. I virkeligheden er stykket for alle, men det vil nok først være i udskolingen og derover, at man for alvor forstår satiren og de mange litterære henvisninger, der er gemt i laget under musik, spas og underholdning. Der er udviklet et glimrende undervisningsmateriale til stykket, der absolut vil være en hjælp for de fleste undervisere. Teaterkoncerten rummer mere gods, end man umiddelbart skulle tro.