Elever bag kampagne for bedre undervisningsmiljø

De to danske organisationer for skoleelever vil nu klæde landet elever på til at gå i gang med en vurdering af deres eget undervisningsmiljø. En håndbog er sendt ud til at samtlige skoler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

87 procent af uddannelsesinstitutionerne er endnu ikke gået gang med den undervisningsmiljøvurdering, som blev lovpligtig sidste år. 74 procent har endnu ikke valgt undervisningsmiljørepræsentanter blandt elever eller studerende. Det forarger elevorganisationerne DEO og FLO, som nu har prøvet at lave en kampagne, en håndbog og en hjemmeside:

"Når man vil skabe en bedre skole, skal det også være sjovt og spændende. I denne ånd er kampagnen udformet", lyder det fra elevorganisationerne.

Det handler om mobning, ventilation, rengøring, temperatur og om rettigheder, pligter og indflydelsesmulighed. De kommende undervisningsmiljørepræsentanter får også gode råd om, hvordan kan forbereder sig til et møde med skoleledelsen, og hvordan man gebærder sig på mødet - tyg ikke tyggegummi og tegn ikke kruseduller, lyder nogle af rådene.

Eleverne har fået støtte og hjælp fra "de voksne" i form af Danmarks Lærerforening, Frie Grundskolers Fællesråd, forældreorganisationen Skole og Samfund, Børne- og Kulturchefforeningen, Frie Grundskolers Lærerforening, KL, Arbejdstilsynet, KL, undervisningsministeren samt Arbejdsmiljørådet.

Powered by Labrador CMS