Anmeldelse

Bataljemalerier og bondeidyl

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Før hele verden kom ind i skolestuen, eller det var almindeligt at rykke undervisningen ud i den, var der rig lejlighed for eleverne til at danne indre billeder, mens læreren fortalte. Men oplysningstidens pædagoger i 1700-tallet slog til lyd for, at naturen og historien skulle anskueliggøres for eleverne. Med opfindelsen af en ny litografis trykmetode blev der skabt mulighed for masseproduktion af billeder til ophængning i skolestuer, hvor de gav liv til de mange ord.

Dokumentationsværdien i de fleste plancher var tvivlsom. Som Palle Lauring påpeger i en af sine bøger, er der adskillige anakronismer i Carl Blocks kendte historiemalerier. For eksempel i det berømte billede af Christian den Anden i fangenskab på Sønderborg Slot. Den indridsede graffiti i vinduesnichen forestiller Københavns Blåtårn, der først blev bygget adskillige år senere - og den trofaste tjener Mikkel må have haft ualmindelig travlt med at dække op lige der, hvor majestætens tommelfinger må have passeret en halv omgang tilbage på det runde bord. Men ellers var Blocks billeder præget af minutiøse detailstudier af tidstypiske interiører og rekvisitter. Det var bare den historiske kerne i situationerne, der var tvivlsom.

Billederne var bestillingsarbejder, og forlæggerne havde faste meninger om, hvorledes kagen skulle skæres. Nationalromantikken dikterede planchernes stil langt op i tiden, og naturen er idyl hele vejen igennem. En anerkendt maler som Eckersberg oplevede sin samtids opfattelse af politisk korrekthed, da han fik kasseret et maleri, der forestillede en bondedeputation hos kongen. Så meget bondefrigørelse mente komiteen ikke der var grund til at skildre.

Ikke alle planchemagere var anerkendte kunstnere, men de fleste havde et forbløffende godt håndelag. Det gælder også de litografiske tegnere, der overførte motiverne til trykstenen. En række af motiverne skal derfor ikke betragtes ud fra deres kunstneriske værdi, men efter deres egnethed til at vise arbejdsprocesser eller detaljerede bybilleder.

Mange skoler har heldigvis bevaret disse minder om en svunden tid og undervisningsform, og vil man se mere, har Dansk Skolemuseum i København verdens største samling.

Powered by Labrador CMS