Internetside afslører stile-snyd

De mange internetsider, hvor elever og studerende kan hente opgaver og stile, som tidligere har været afleveret med succes, har nu fået konkurrence af en lærer-internetside, der kan afsløre, når stilen er skrevet af.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På det meget besøgte amerikanske website www.turnitin.com kan man lægge en stil ind og få den checket med tekster på hele det verdensomspændende net. Tilbage får læreren en stil med røde markeringer af de afsnit, som turnitin.com genkender fra andre kilder. Der følger også et link med til kilden, så læreren selv kan gå ind og checke, hvor eleven har sin tekst fra. Sproget er uden betydning, men metoden kræver naturligvis, at eleven har afleveret stilen i elektronisk form, og sker stadig forholdsvis sjældent i danske folkeskoler og gymnasier.

Berlingske Tidende har prøvet tre stile fra den danske opgavehjemmeside www.studienet.dk af på www.turnitin.com, og selvom opgaverne var forsøgt skjult for søgemaskiner, lykkedes det i andet forsøg turnitin.com at afsløre snyderiet.

Læs mere