Foreningens krav til næste forårs overenskomstforhandlinger skal vedtages af kongressen i oktober. Hovedstyrelsen har derfor før sommerferien udsendt forslag til foreløbige krav til debat blandt medlemmerne.

Medlemsdebatten tilrettelægges af kredsen. For at give pensionister grundlag for at deltage præsenteres og kommenteres de forslag fra hovedstyrelsen, der vedrører pension.

Bedre pension til tjenestemænd

For de nuværende tjenestemandspensionister foreslår hovedstyrelsen kravet:

Det skal sikres, at tjenestemandspensionen har samme udvikling som hele lønnen.

I dag beregnes tjenestemænds pension i forhold til et skalatrin i statens lønsystem. Pensionen reguleres derfor ligesom de generelle lønstigninger, der aftales ved forhandlingerne. Desuden sikrer reguleringsordningen en udligning af forskellen i lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked.

De generelle lønstigninger inklusive resultatet af reguleringsordningen har siden 1987-overenskomsten udgjort cirka tre fjerdedele af midlerne til overenskomstaftalen. Den sidste fjerdedel bliver brugt til at betale for nye forslag og forbedringer af ikke lønmæssig art som for eksempel ferie, barsel, omklassificeringer og overenskomstmæssige forhold.

Hvis en større del af lønnen fremover bliver forhandlet lokalt, kan der fremover blive færre midler til generelle lønstigninger, og det vil påvirke reguleringen af pensionerne. Hovedstyrelsen foreslår derfor et krav om at sikre pensionsreguleringen, så der også tages hensyn til den lønudvikling, der sker som følge af de specielle forhandlinger og den lokale lønudvikling.

Kravet ændrer ikke ved den hidtidige situation, at den del af overenskomstmidlerne, som bruges til at betale for andre krav (ferie, barsel med videre), ikke regnes med i reguleringen af tjenestemandspensionerne, da disse midler heller ikke indgår i reguleringen af lønnen.

Spørgsmålet om regulering af tjenestemandspensionerne indgår også i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes, KTO's, debatoplæg om overenskomstforhandlingerne. KTO er det forhandlingsfællesskab, der står for forhandlingerne med amternes og kommunernes organisationer. I debatoplægget foreslår KTO, at tjenestemænds pensioner - ud over en regulering, der svarer til de generelle lønstigninger - også reguleres med den del af rammen, der anvendes til andre lønformål eller med hele rammen. Kommunernes Landsforning har i sit overenskomstoplæg til kommunerne skrevet, at man finder det acceptabelt, at tjenestemandspensionisterne får en stigning, der er større end de generelle lønstigninger. Men den skal stadig være lavere end den samlede ramme. Selv-om hovedforhandlingerne om tjenestemandspensionerne foregår med staten, er det interessant, at de toneangivende på det kommunale område har sammenfaldende synspunkter.

Reguleringen af tjenestemandspensionerne kunne også sikres ved at regulere dem på samme måde, som man gør med sociale pensioner, der satsreguleres efter beregninger, som har udspring i løn- og prisudviklingen.

Samme rettigheder som andre

Ud over kravet om regulering af pensionerne foreslår Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse en række ændringer i love og bestemmelser, så tjenestemandspensionister kan blive ligestillet med andre grupper, der er fratrådt arbejdsmarkedet - for eksempel på efterløn. Det drejer sig blandt andet om fortsat at kunne indbetale ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Og om at få samme muligheder som andre for at få pensionen beskattet i det nye land, hvis man flytter til udlandet. Og det drejer sig om at få samme rettigheder som andre ved den kommende reform af førtidspensioner.

Bedre pensioner for overenskomstansatte

Hovedstyrelsen foreslår også, at eventuelle uligheder mellem overenskomstpensionisternes forhold og andre, der er fratrådt arbejdsmarkedet, tages op. Selve pensionsordningen og udbetalingsmønsteret aftales ikke ved overenskomstforhandlingerne, men i bestyrelsen i Lærernes Pension.

Pensionskrav for nuværende ansatte

Det foreslås, at pensionsvilkårene for overenskomstansatte forbedres, først og fremmest ved at hæve pensionsprocenten, der nu er på 15,3. Det er foreningens mål, at den over en årrække hæves til 18. En sådan forhøjelse kan ikke ske ved en enkelt overenskomstforhandling, da prisen ligger på omkring en kvart milliard kroner - eller cirka det dobbelte af, hvad der normalt afsættes til de specielle krav. For at nå målet er det derfor nødvendigt at lade kravet gælde for en række overenskomstforhandlinger.

Foreningen arbejder også på at etablere et pensionsprojekt for de overenskomstansatte, som ved kommunaliseringen i 1993 havde et tilsagn om tjenestemandspension. DLF ønsker at undersøge omfanget og mulighederne for et sådant projekt.

ATP er en obligatorisk, lovpligtig ordning for alle lønmodtagere. Ordningen finansieres ved, at arbejdsgiveren betaler to tredjedele og lønmodtagere en tredjedel. Lærere med flere betaler den såkaldte B-sats, der er på 1.166,40 kroner om året, når man arbejder mindst 117 timer om måneden. Den sats betales af grupper inden for det offentlige, der ved overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte at fastfryse deres ATP-bidrag, så det ikke har været omfattet af senere bidragsforhøjelser.

Hovedstyrelsen foreslår, at medlemmerne drøfter at gå over på C-satsen, der er på 1.517,40 kroner om året. Ved en større indbetaling, hvor den ansatte stadig kun betaler en tredjedel, vil afkastet blive større. Med den forrentning, som ATP hidtil har haft, vil det gavne alle ansatte medlemmer.

Tillæg bør gøres til løntrin

Under de generelle lønkrav foreslår hovedstyrelsen, at medlemmerne debatterer et forslag om, at løntillæg til tjenestemænd skal konverteres til løntrin, på det tidspunkt hvor løntillægget overstiger forskellen til næste løntrin. Kravet stilles kun for tjenestemænd, da deres pension beregnes i forhold til det løntrin, man er på, og ikke i forhold til eventuelle tillæg. Overenskomstansatte får beregnet pension af den samlede løn, så for dem er det pensionsmæssigt ligegyldigt, hvilket trin de aflønnes på.

I den nuværende lønaftale er der intet til hinder for, at tillæg konverteres til løntrin. Problemet er, at Kommunernes Landsforening anbefaler kommunerne, at de ikke gør det. DLF mener, at det undergraver de hensigter, der var ved kommunaliseringen af folkeskolens ansatte i 1993. De daværende tjenestemænd skulle udgøre en 'lukket gruppe' med pension fra staten, og det har altid været sådan for tjenestemænd, at alle tillæg, der var større end forskellen op til næste løntrin, udløste en omklassificering til det næste trin. Det er et af elementerne i grundlaget for tjenestemandspensionssystemet.

Hovedstyrelsen afventer nu tilbagemeldingerner fra medlemsmøderne. Derefter vurderer den forslagene og udarbejder så de forslag, som skal være udgangspunkt for kongressens fastlæggelse af kravene til Overenskomst 02.

Troels Østergård er konsulent i Danmarks Lærerforenings sekretariat