Dårligt indeklima, støj og for lidt plads påvirker børns evne til at lære, ligesom det påvirker voksnes evne til at lære og til at arbejde. Produktiviteten falder simpelt hen, når man opholder sig i syge huse.

Forskerne ved det, og de har tal og undersøgelser, der viser det, men . . . disse undersøgelser er ikke nok til, at det er videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng.

Sammenhænge var der ellers rigeligt af, da Indeklimagruppen i Danvak - Dansk Selskab for Varme- og Klimateknik - i sidste uge holdt møde om produktivitet og indeklima. Tre forskere holdt oplæg, og alle havde fokus på børn, institutioner og skoler. Og alle tre sagde det klart - produktiviteten falder, når man opholder sig i dårligt indeklima. Børns evne til at lære falder, når de opholder sig i syge huse, har for lidt plads og for meget støj omkring sig.

Nogle vil måske hæve øjenbrynene over at tale om produktivitet i forbindelse med børns evne til at lære, men det kan man altså godt sige, mente småbørnsforsker Carsten Ringsmose.

Forskerne fremhævede alle nødvendigheden af et samarbejde mellem pædagoger og ingeniører. Eksperterne må tale sammen for at gøre noget ved problemerne.

Har man først fået astma eller allergi, bliver man ved med at have det resten af livet, og som adjungeret professor David Wyon sagde, så skal det jo også med i betragtningerne, at det koster samfundet dyrt, at mennesker er syge. Det koster mange milliarder hvert år.

Støj stresser

Et barn i børnehave kræver minimum tre kvadratmeter at være på. Vuggestuebørn kræver mere plads, fordi de kravler, og skolebørn kræver mere plads, fordi de er større og har behov for at udfolde sig. Sidste år viste en dansk undersøgelse, at hvis vuggestuebørn fik én kvadratmeter mere per barn at bevæge sig på, faldt deres antal af sygedage med 11 procent.

Det fortalte småbørnsforsker Carsten Ringsmose fra Center for Småbørnsforskning.

'Hvis børn under opvæksten ikke har plads nok, så holder de op med at skabe sociale kontakter, og de holder op med at være kreative. De får burhønseadfærd, hvilket vil sige, at de bliver aggressive', sagde Carsten Ringsmose.

Han fortalte, at skoler indrettes, så der er lang efterklangstid i lokalerne, fordi det er en fordel for læreren, når hun skal tale klassen op. Men når de samme skolelokaler bliver brugt til skolefritidsordning, bliver den lange efterklangstid et stort problem.

'Når man presser flere børn ind i lokalerne, sparer på personalet og rengøringen, så opstår problemerne. Støj stresser, fordi det er uønsket lyd, og i enhver institution overskrider man hver dag grænsen for brug af høreværn', sagde Carsten Ringsmose.

'Tidligere sagde man, at det var godt for barnets udvikling at være i institution, men i dag tager man et forbehold, hvis der altså ikke er for store støjproblemer'.

'Mange problemer med hensyn til børns læring i folkeskolen i dag skyldes faktisk problemer med for meget støj og for lidt plads', mente Carsten Ringsmose.

Mindre sygefravær

Professor David Wyon henviste til en undersøgelse fra en børnehave, hvor forskere havde konstateret, at der var mange partikler i luften. Ved simpelt hen at mindske antallet af partikler i luften faldt sygefraværet med 55 procent.

'Vi er begyndt at få nogle interessante undersøgelsesresultater. I en anden undersøgelse målte man kuldioxidindholdet i luften i klasseværelser. Det viste sig, at jo mere kuldioxid der var i rummet, og jo mindre ilt der var, jo mere syge blev børnene. I forsøget indgik computerspil, og man kunne se, at jo højere koncentration af kuldioxid der var, jo mindre effektive blev børnene i computerspillet. Men dette er jo ikke videnskabeligt. For man kan stadig hævde, at der kunne være tale om, at børnene havde dårlige lærere, eller at deres forældre var sløve eller lignende', sagde David Wyon.

Han kunne også fortælle om undersøgelser, der viste, at mennesker arbejder bedst ved 20 grader celsius. Mange får store problemer med at arbejde, hvis temperaturen bliver 24 til 25 grader, men allerede ved 21 grader får en del mennesker problemer og bliver mindre effektive.

Også morgenmad har betydning for effektiviteten. Han har undersøgt, hvad et godt morgenmåltid betyder for et menneskes præstation.

'God morgenmad kan give 20 procent højere effektivitet for en person. Og dårligt indeklima kan give mellem nul og 30 procents lavere produktivitet for et menneske. Det er sværere at måle, fordi vi reagerer så utroligt forskelligt på luftkvaliteten. Nogle mærker næsten intet, når de opholder sig i dårlig luft, mens andre får store problemer. Derfor kan gennemsnitsværdier ikke bruges til noget her', sagde han.

En kæde af problemer

'Et menneske bliver påvirket af arv, livsstil, socialgruppe, udemiljø, indemiljø, rygning, mad, infektioner og medicin', sagde den svenske forsker Carl-Gustav Bornehag.

'Vi tilbringer 90 procent af vores liv inden døre, og små børn opholder sig 95 procent af tiden inde, så det er vigtigt, hvordan indeklimaet er'.

Han refererede til en svensk undersøgelse af syvårige børn, der boede i boliger med kondens på indersiden af vinduet. Af disse børn havde halvdelen allergi, astma eller eksem, mens gruppen af børn i boliger uden fugt ikke havde disse lidelser i særlig stort omfang.

'Fra 1980 til 1995 er der sket en kraftig stigning i antallet af mennesker med høfeber, astma og eksem. Vi ved ikke, hvorfor denne stigning har fundet sted. Men vi ved, at det har betydning for folks produktivitet, hvis de ikke kan få vejret, fordi de lider af astma, og vi ved, at man er mindre effektiv, når man har hovedpine', sagde Carl-Gustav Bornehag.

'Hvis alle forhold inden døre er fine, betyder ventilation ikke noget for folks velbefindende. Men hvis bare ét forhold er dårligt, så har ventilation en stor betydning. Hvis der for eksempel er presset mange mennesker ind på lidt plads, eller hvis der er gjort dårligt rent, så betyder ventilation utroligt meget. Så hjælper det meget at have en god ventilation i et lokale'.

'Jeg tror, det er kæden af hændelser, der betyder noget. Fugt skaber ikke i sig selv store problemer for effektiviteten på en arbejdsplads, men fugt skaber allergi, astma og infektioner, og det giver indeklimasyge, og det er dét, der giver produktivitetsproblemer', sagde Carl-Gustav Bornehag.