Alle forholdsregler til trods, kan man ikke fjerne smitterisikoen på skolerne helt. Hvis man bliver smittet på arbejde, kan man forsøge at få det anerkendt som en arbejdsskade.
Alle forholdsregler til trods, kan man ikke fjerne smitterisikoen på skolerne helt. Hvis man bliver smittet på arbejde, kan man forsøge at få det anerkendt som en arbejdsskade.

To folkeskolelærere har anmeldt en covid-19-relateret arbejdsskade

Der er indkommet over 1000 anmeldelser af arbejdsskader med relation til covid-19. To af anmeldelserne kommer fra DLF-medlemmer, og flere kan være på vej.

Publiceret

Hvem skal anmelde?

Som udgangspunkt er det din arbejdsgiver, der skal anmelde enmulig arbejdsskade. Der kan dog være situationer, hvor du selveller din repræsentant (for eksempel fagforening, læge elleradvokat) kan gøre det selv.. Det kan for eksempel være, hvisarbejdsgiveren ikke ønsker at anmelde skaden.

Vil du selv anmelde en arbejdsskade - coronarelateret elleranden skade - kan det gøres her.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uanset hvor meget man vasker hænder og hvor ihærdigt man forsøger at flytte undervisningen udenfor, så kommer man ikke udenom, at lærere og pædagoger har en vis risiko for at blive smittet med coronavirus på arbejdet. Og hvis de gør det, kan de forsøge at få sygdommen anerkendt som en arbejdsskade.

Det er der mindst 38 undervisere, der har gjort, viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Tallene kan indtil videre kun opgøres i såkaldte hovedbrancher, og hovedbranchen Undervisning omfatter ud over folkeskolelærere blandt andet lærere på fri- og efteruddannelser og ungdomsuddannelser. Danmarks Lærerforening oplyser at man er bekendt med to anmeldelser fra foreningens medlemmer. Disse to sager er endnu ikke afgjort.

Advokater: Arbejdsgiveren bør løfte bevisbyrden i covid19-sager

Tallet 38 kan synes lavt i forhold til det samlede antal anmeldelser, som er 1.084, hvoraf langt de fleste (773) ikke overraskende findes i hovedbranchen Sundhedsvæsen og social foranstaltning. Men forventningen er, at der vil komme langt flere anmeldelser fra undervisningssektoren i løbet af efteråret. Det skyldes dels, at man forventer at flere undervisere vil blive smittet, nu hvor de fleste skoler er genåbet, dels at flere, som er kommet igennem et sygdomsforløb, vil opleve senfølger og dermed vil være mere tilbøjelige til at anmelde.

Anmeld så hurtigt som muligt

For at få sit covid19-sygdomsforløb anerkendt som arbejdsskade, skal man kunne sandsynliggøre, at man er blevet smittet med coronavirus på arbejdet. I så tilfælde kan man få tilkendt erstatning og/eller godtgørelse, for eksempel til udgifter til genoptræning.

Dansk Folkeparti vil give arbejdsgiver bevisbyrden i covid19-sager

Normalt skal en mulig arbejdsskade anmeldes så hurtigt som muligt og allersenest, inden der er gået et år. I forhold til covid-19 kan det være svært at anmelde hurtigt efter smitte, da sygdommen ofte har lang inkubationstid. Dertil kommer, at der ofte går endnu længere tid inden sygdommen eventuelt udvikler sig alvorligt og længere tid igen, før man bliver klar over, om der er senfølger, som for eksempel koncentrationsbesvær. Senfølger behøver i øvrigt ikke at hænge sammen med, at selve sygdomsforløbet har været alvorligt.

Danmarks Lærerforening anbefaler sine medlemmer at anmelde så hurtigt som muligt, også inden man ved, om sygdommen vil give senfølger.

Det er arbejdsskademyndighederne, som vurderer, om det er sandsynligt, at den sygdomsramte er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde. Som udgangspunkt har den sygdomsramte bevisbyrde for det, men det vil på grund af covid-19's lange inkubationstid, er det ofte ikke muligt for den sygdomsramte at levere konkret dokumentation. Så en sandsynliggørelse af smitterisiko være tilstrækkelig, for eksempel at andre, som har deres gang på skolen, er blevet smittet. Af de 1.084 covid-19-relaterede anmeldelser, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde modtaget 24. august, er de 338 blevet afgjort. Det vides ikke, hvor mange af de 38 sager fra hovedbranchen Undervisning, der er blevet afgjort.

Halvdelen af lærerne frygter at tage corona-smitte med hjem

 

Powered by Labrador CMS