Sexekspressen ruller videre

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seksualundervisning i en klasse, hvor hormonerne pisker gennem luften, kan være en sej tjans. Men der er hjælp at hente hos Sexekspressen. Det er en samling medicinstuderende, der tager ud og underviser på skolen en dag. Emnerne aftales med klasselæreren, og en del af undervisningen foregår med piger og drenge hver for sig. Sexekspressen har tidligere kun dækket Københavns Kommune, men nu har de udvidet projektet, så det også omfatter Odense. Det koster 1.000 kroner at få besøg af Sexekspressen, og de kan kontaktes onsdag mellem klokken 12 og 13 på telefon 3532 6411 eller på sexekspressen@mdb.ku.dk