Debat

Ministerens nye klæder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tager undervisningsminister Margrethe Vestager en amerikansk undersøgelse til indtægt uden at stille væsentlige metodiske spørgsmål? Undersøgelsen hedder 'Civic Education Study' (CivEd), omtalt i Folkeskolen nummer 12: 'Danske elever er i politisk topform'.

Af materiale på Internettet fremgår det, at samfundsfagslæreren modtager et spørgeskema, hvor han bliver bedt om at redegøre for vigtigheden af CivEd og for, hvor meget tid der anvendes på undervisningen. Spørgsmålet er der ikke noget galt med, men er det stillet læreren inden undersøgelsen i klasseværelset, vil de fleste lærere forstå nødvendigheden af at have forbrugt tid for at sikre et resultat, der er godt nok! Skoleinspektøren vil reagere på samme måde og prioritere spørgsmålene højt.

Det er derfor nødvendigt at stille en række overordnede spørgsmål til undersøgelsens forløb, herunder udvælgelse af respondenter (geografisk, socialt, køn, indvandrer). Hvilken bearbejdning er foretaget af de oprindelige spørgsmål? Hvordan har man sammenlignet? Har man for eksempel sammenlignet Danmark med landene fra den gamle østblok? Det kan ikke undre nogen, at unge fra det tidligere Sovjetunionen ikke har helt så afslappet et forhold til de demokratiske processer som danske elever! 'Vestager finder det betryggende'. Hvad havde hun regnet med?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ministeren udtrykker sin glæde over de danske elevers tro på demokrati. 'At de har en holdning til, at det er positivt at bo i et demokrati'. Selv Pia Kjærsgaard tror på demokrati. Ingen borger i et demokrati kan ønske sig at bo i et diktatur.

'De danske elever kommer højest ud på en score, der handler om, hvordan man opfatter mulighederne for at komme til orde i timerne og friheden til at være uenig med sin lærer og diskutere med klassekammeraterne'. Jo, men det er en meget overfladisk demokratiforståelse og en hån mod de nye demokratier i Rusland og de baltiske lande? Én ting er at måle muligheden for at komme til orde, noget andet er indholdet!

Danmarks Pædagogiske Universitet har lagt et særligt spørgsmål ind: 'Skal et samfund tage udgangspunkt i individet eller i kollektivet, når der skal tilrettelægges en politik?' Kan elever i 8.-9. klasse svare på et sådant abstrakt spørgsmål? Folkeskolens enhedsskole tager udgangspunkt i kollektivet under dække af at tage hensyn til den enkelte. Det er ikke nødvendigvis altid godt at tage udgangspunkt i kollektivet. I et velfungerende demokrati er der også plads til at tage udgangspunkt i individet. Tænk blot på, hvad der individuelt gøres for handicappede, musikgeniet. Spørgsmålet er altså for omfattende til at klares med et enkelt spørgsmål i et spørgeskema. Gad vide, om det ikke mere er ministerens politiske dannelse, der afgør graden af elevernes demokratiske topform.

Torben Thomsen

Aars