Folkeskolen som valgflæsk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen og ældreområdet gør sig godt, hvis man er kommunalpolitiker. Det viser en rundspørge, som 'Nyhedsmagasinet Danske Kommuner' har foretaget ved Kommunernes Landsforenings delegeretmøde i Århus. Ud af de 40 byrådspolitikere, borgmestre og kommunaldirektører, der blev spurgt, svarede 13, at folkeskolen vil blive det vigtigste valgtema i det kommende kommunalvalg. På en andenplads kom ældreområdet, som ti mente ville blive det vigtigste tema. Se mere i 'Nyhedsmagasinet Danske Kommuner' nummer 12, side 5.