0   207

Læsning har fået et løft

Elever i 3. klasse læser generelt bedre, men der er skoler, der har stået stille siden 1991

Der er sket et markant løft af elevernes læsefærdigheder i 3. klasse, generelt. Men der er en række skoler rundt om i landet, som stadig befinder sig på 1991- niveau.

Det er den korte og kontante konklusion på en undersøgelse under F2000 af elevers læsefærdigheder i 3. klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

De nye testresultater bliver i rapporten 'Evaluering af programmet Folkeskolen år 2000. Færdigheder i læsning og matematik - udviklingstræk omkring årtusindskiftet' sammenlignet med den internationale læseundersøgelse fra 1991, der blev offentliggjort i 1994 ('Den grimme ælling og svanerne') under stort ståhej.

'Det glæder mig, at vi kan se, at det fokus, der har været på 3.-klasserne, har givet sig udslag i et markant løft af deres læsefærdigheder i slutningen af 3. klasse', siger seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Jan Mejding, der både dengang og nu er manden bag læseundersøgelserne.

'Det er imidlertid bekymrende, at vi stadig har resultater fra en række skoler, hvor det ikke ser ud, som om det overhovedet har flyttet sig', tilføjer han.

Skolerne er valgt tilfældigt ud. 1.500elever er blevet testet. Desuden er 2.500 elever fra 8. klasse blevet testet.

Som om verden har stået stille

Med andre ord - 'nogle skoler er blevet betydelig bedre, end de var i 1991. Men der er stadig en række skoler, hvor det ligger på samme niveau, og hvor der faktisk ikke er sket noget'.

Det er, som om verden - hvad læsefærdigheder angår - har stået stille på de skoler i de sidste fem år, siger Jan Mejding.

'Men vi har ikke rigtig nogen forklaring på det, for vi har desværre ikke baggrundsdata for de enkelte skoler, så vi kan ikke gå ud og se på, hvordan det nu kan være, at de ligger sådan; vi kan bare konstatere, at det gør de'.

Jan Mejding er ikke overrasket over, at det generelt går bedre med læsningen i 3. klasse - 'det havde jeg forventet på baggrund af al den aktivitet, der er sat i gang'.

Det overrasker ham mere, at eleverne i 8. klasse (der blev testet i 1991) 'tilsyneladende er blevet lidt mere usikre og lidt langsommere læsere, end de har været tidligere'.

Han understreger, at det ikke er 'voldsomme ændringer' i forhold til 1991.

Man kan undre sig over, at 'når der har været så meget fokus på læsning og på læsefærdigheder, at det så ikke er smittet opad i systemet også; men fokus har primært været på begynderundervisningen, så på den måde er det måske forståeligt nok'.

De unge læser for lidt

De nuværende 8.-klasser gik på mellem-trinnet, da den store læseindsats slog igennem på landsplan i 1996-97, men man kunne have forventet, at 8.-klasserne så i hvert fald holdt niveauet fra 1991, men de er altså 'lidt mere usikre og lidt langsommere'.

En forklaring kunne være, siger Jan Mejding, 'at de unge tilsyneladende ikke har den samme øvelse i at læse, som man havde for ni år siden, og det kunne forklares med, at vi har en anden mediesituation i dag. Professor Torben Weinreich, Danmarks Pædagogiske Universitet, siger, at mængden af fritidslæsning er gået tilbage, og vi ved, at læsning er en færdighed, der skal holdes ved lige. Jo mere man praktiserer den, jo bedre bliver man til det'.

Jan Mejding understreger, at 8.-klassernes læseresultat ikke er 'katastrofalt; vi ligger stadig over det, der var det internationale gennemsnit i 1991, nemlig 500. De har nu en score på 514'.

'Så det er ikke voldsomt bekymrende, men det er noget, man skal give lidt opmærksomhed, for hvis det er første trin på en trappe ned, ja, så er det ikke så godt'.

Jan Mejding mener, at en af vejene frem er de præciseringer af faglige mål i centrale kundskaber og færdigheder og læseplaner, som Undervisningsministeriet netop nu har sendt til høring.

'Her bliver det præciseret, hvad det er, man kan forvente af elever på forskellige klassetrin, og en af de ting, som vores undersøgelse også har vist, er, at der tilsyneladende er sket en justering af, hvad klasselærerne på 3. klassetrin forventer af deres elever med hensyn til læsefærdigheder'.

Lærerne forlanger mere

Både i 1991 og 2000 blev lærerne bedt om at vurdere deres elevers læsestandpunkt. I år 2000 mente de, det var lavere end i 1991, selv om standpunktet rent faktisk er blevet bedre.

'Det tyder på, at lærerne har nogle andre forventninger til, hvad der skal til for at være en god læser i dagens tredje klasse, end man havde i 1991'.

Stiller lærerne større krav?

'Ja, de stiller højere og mere relevante krav til eleverne'.

Jan Mejding beder eksplicit Folkeskolenom at understrege, 'at vi mener, at dette kun er en brik i danskundervisningen. Vi har ikke været ude at evaluere hele dansk-undervisningen. Den omfatter langt mere. Vi har været ude at evaluere en væsentlig del af danskundervisningen, nemlig læsefærdighederne - og det er kun dem, vi udtaler os om i den her rapport'.

'Vi har jo været ude for mennesker, der har sagt, jamen, det ser jo forfærdeligt ud, vi kan jo ingenting i skolen. Og det er jo ikke det, vi siger. Vi kikker på nogle specifikke færdigheder, og det er dem, vi udtaler os om, ikke om skolens tilstand i al almindelighed', understreger Jan Mejding.

Han mener, at man skal fastholde opmærksomheden på begynderundervisningen, 'for der er en række skoler, hvor det ikke er slået igennem endnu; og så skal man udbygge det til også at gælde læsning på mellemtrinnet og overbygningen'.

DLF-formand Anni Herfort glæder sig over de gode læseresultater.

'Det viser, at når man sætter fokus på noget, udarbejder målsætninger for det, iværksætter uddannelsestiltag - så virker det', siger hun.

Hun finder det også interessant, at 'eleverne i virkeligheden læser bedre nu, end lærerne forventede. Det er knaldgodt, for det viser jo, at ambitionsniveauet har været der'.

Anni Herfort påpeger desuden forhold, som undersøgelsen ikke viser.

'Undersøgelsen viser ikke, hvorfor de, der er gode til at læse, er gode til det. Det er ikke sådan, at du kan sige: betyder det noget, hvor mange timer, de har; hvad betyder undervisningsmaterialerne; hvad betyder det med deletimer og så videre'.

'Det, der er vigtigt at finde ud af nu, er, hvad er det så, der gør én god til at læse'.-Læs rapporten på www.uvm.dk

Hurtigere læsere

Sammenfatning af læseresultaterne på 3. klassetrin:

- Elevernes ordlæsning foregår hurtigere, men med samme forståelse som i 1991.

- Elevernes tekstlæsning er kvalitativt forbedret, idet langt de fleste viser en bedre læseforståelse.

- Lærernes holdning til, hvad elever i 3. klasse skal kunne, har ændret sig, og lærerne stiller i dag i almindelighed større og mere relevante krav til eleverne.

- Der er i dag ingen forskel på drenges og pigers læsefærdighed i 3. klasse

- Der er meget betydelige forskelle imellem skolernes læseresultater.

Sammenfatning af læseresultaterne på 8. klassetrin:

- Elevernes tekstlæsning er ikke så god, som den var det i 1991. Det gælder både læsehastighed og læse-forståelse.

- Der er ikke forskel på drenges og pigers læseresultater.

- Der er betydelige forskelle mellem skolernes resultater.

- Der er betydelig usikkerhed i lærernes vurdering af elevernes faktiske læsefærdigheder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen