0   277

Kravene til engelsk skal skærpes

Folkeskolerådet ønsker, at engelsk i skolen skal afspejle sprogets status som kommunikationssprog. Desuden vil rådet have tysk tidligere ind på skemaet

Lad os acceptere den særstatus, engelsk har som internationalt kommunikationssprog og som et sprog, vi bliver badet i fra alle sider. Derfor skal ambitionsniveauet i undervisningsmål og afgangsprøver også afspejle den særstatus', siger formand for pædagogisk udvalg i DLF og medlem af Folkeskolerådet Jørgen Stampe.

Folkeskolerådet har i en anbefaling til undervisningsminister Margrethe Vestager lagt op til, at man åbner for ændringer af fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen, som har ligget i meget faste rammer siden 1993-loven.

Artiklen fortsætter under banneret

'Vi lægger op til, at de unge skal forlade folkeskolen med et engelsk, som er et ægte kommunikationssprog, real english, ikke turistengelsk'.

Folkeskolerådet ønsker, at fagets særstatus skal afspejle sig både i undervisningsmål, Centrale Kundskaber og Færdigheder og ministeriets vejledende læseplaner samt i nye afsluttende prøver, der adskiller sig i sværhedsgrad fra prøverne i tysk og fransk. Sprogets rolle som kommunikationssprog skal opprioriteres, uden at det går ud over engelskundervisningens kulturelle aspekt.

Folkeskolerådet ser også gerne, at ministeren afskaffer det forbud mod forsøg med tidligere start på fremmedsprog, som blev indført ved lovens vedtagelse. Rådet forestiller sig især, at der skal gives dispensation til forsøg med tidligere start på andet fremmedsprog, altså tysk og fransk, men også i mindre omfang tidligere start på engelsk.

'Men man kan ikke med rådets anbefalinger i hånden sige, at nu er vi klar til at følge Venstres ide om engelsk fra 1. klasse', siger Jørgen Stampe. 'Når alle kommuner har fået endnu bedre styr på læseindlæringen og har forstået, at der skal gøres en indsats for indvandrerbørns danskkundskaber både før skolestarten og i hele skoleforløbet, så vil jeg ikke være så afvisende. Men modersmålet skal være i orden, og elevernes danske skal være i orden først', mener han.

Modersmål som andet fremmedsprog

Det har ikke været drøftet i Folkeskolerådet, men Danmarks Lærerforening har uformelt over for ministeren nævnt en anden ændring af folkeskolens fremmedsprogsundervisning.

'Vi kunne godt tænke os, at indvandrerbørns modersmål blev tilbudt som andet fremmedsprog i folkeskolen, så de muligheder og kompetencer, som ligger i de mange sprog, eleverne har med hjemmefra, også bliver udnyttet', siger Jørgen Stampe, som forestiller sig, at for eksempel tyrkisk og arabisk skal tilbydes på linje med tysk og fransk og med afgangsprøve, så eleverne får papir på deres sproglige kompetencer.

Folkeskolerådet ønsker også en landsdækkende evaluering af folkeskolens engelskundervisning - undersøgelser af, hvor gode elevernes engelskkundskaber rent faktisk er, og hvor der er mulighed for at udvikle undervisningen. Der skal udvikles evalueringsredskaber til støtte for fremmedsprogsundervisningen, og der skal kigges på den nuværende folkeskolelovsmodel i forhold til elevernes beherskelse af andet fremmedsprog og valg af tredje fremmedsprog.

Det har ikke været muligt for Folkeskolenat få en kommentar fra undervisningsminister Margrethe Vestager til Folkeskolerådets anbefalinger.

Tal om fremmedsprog

81,5 procent af eleverne på 7.-10. klassetrin vælger tilbudsfaget tysk. Ni procent vælger fransk. I skoleåret 1998-99 var der 32.342 elever, der havde tysk i 9. klasse, mens tallet for 10. klasse var 15.261.

Ved den udvidede afgangsprøve i 1999 blev der afleveret 22.180 skriftelige engelske opgaver, 12.304 tyske og 376 franske.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet