Undervisningsminister Margrethe Vestager er godt klar over, at situationen er grotesk. Nyuddannede folkeskolelærere skal på efteruddannelse, før de er klar til for alvor at udnytte informationsteknologien i undervisningen.

'Det er selvfølgelig et paradoks, at man kan forlade seminariet i år 2000 uden at have de nødvendige IT-kompetencer. Men læreruddannelsen er så ny, at vi endnu ikke ser dens intentioner realiseret i tilstrækkelig grad', siger ministeren.

Vestager henviser til bekendtgørelsen for læreruddannelsen fra 1998, hvor der stilles krav om IT-integration i alle fag. Siden har landets seminarier arbejdet med integrationen, og 'Novo Nordisk Projektet' blev sat i gang for at udvikle samspillet mellem IT, fag og pædagogik (se Folkeskolennummer 36).

En vigtig del af Jelling Seminariums deltagelse i projektet var produktkrav til de studerende, så i studieordningen er der nu formuleret krav om, at der ved eksamen i 'Skolen i samfundet' og mindst i ét af de fire liniefag skal afleveres et projekt, hvor der bliver anvendt IT.

'Det er den bedste måde at få integrationen gennemført på. Samtidig får vi sendt det signal til omverdenen, og det vil jo først og fremmest sige folkeskolen, at når man har afsluttet læreruddannelsen, så har man de fornødne IT-kvalifikationer til at arbejde i skolen', siger rektor i Jelling, Ole Breinholdt.

I evalueringen af 'Novo Nordisk Projektet' peger projektleder Kristian Hedegård på, at det er nødvendigt at revidere studieordningerne på seminarierne.

'Både de studerende og lærerne kigger i studieordningerne efter, hvad de skal nå i undervisningen. Derfor er kravet om IT-brug selvfølgelig med til at øge fokus på integrationen i den daglige undervisning. Man skal bare passe på, at det ikke bliver brug af computerne for computernes egen skyld. Der skal være et formål med det', pointerer Kristian Hedegård.

Men selv om erfaringerne fra Jelling er gode, er der delte meninger om konklusionen. Rektorforsamlingens formand, Per Frimer-Larsen, Århus Dag- og Aftenseminarium, kan ikke se ideen med at indskrive IT-eksamenskrav i studieordningen.

'Studieordninger er ikke styrende for udviklingen, de er altid bagudskuende. Så snart noget er skrevet ned, er det forældet. Derfor ser jeg intet formål med mere specifikke beskrivelser af IT-brugen. Mulighederne ændrer sig med lynets hast', siger han.

Aalborg Seminarium deltog også i 'Novo Nordisk Projektet', og projektleder Birthe Lund vil nødigt formulere produktkrav i studieordningen.

'IT skal kunne bruges, hvor det er relevant. Hvis man stiller det som eksamenskrav, vil det ofte virke påklistret. Så vil man bruge IT, fordi man skal - ikke fordi man vil', siger Birthe Lund.

Som Frimer-Larsen ser Birthe Lund den teknologiske udvikling som en af årsagerne til, at man ikke skal præcisere anvendelsen af IT.

'Hvis man overhovedet skal indskrive IT-krav i studieordningen, må det allerhøjst være for to år ad gangen, da man tænker ud fra den teknologi, vi har nu. Måske er der lukket op for en helt ny måde at bruge teknologien på om nogle år. Det vil være en blokering at skrive noget præcist ned. Man vil udelukke visionerne', siger hun.

Undervisningsminister Margrethe Vestager er glad for, at konkrete studieordninger øger integrationen.

'Men jeg vil ikke fra centralt hold detailregulere uddannelsen ved for eksempel at opstille eksamenskrav', siger hun.Trine Krabbe og Martin Kaae er freelancejournalister