Mandag den 25. september var en almindelig dag, skemaet var ganske vist aflyst - der skulle være tværfaglige aktiviteter - men det var, som det plejede: Per var på biblioteket for at servicere elever og lærere i løbet af formiddagen. Der blev hilst, udvekslet bemærkninger ganske som normalt. Ingen kunne vide, at Per den dag på den korte spadseretur mellem skolen og Tranedalen skulle falde død om.

Vi, alle Pers kolleger, havde snakket med ham for sidste gang.

Pers berøringsflader på skolen var mange: Som skolebibliotekar betjener man samtlige elever på skolen, og som skemalægger er kollegerne dybt optaget af at få det bedst mulige skema. Han klarede begge opgaver flot: hjælpsomt, venligt og kompetent.

I det daglige på lærerværelset var Per som regel optaget af sin passion for krydsogtværs eller quiz. I en krog sammen med Hanne er der blevet dystet og samarbejdet om det meste inden for området. Per vidste noget om det meste.

Bedømt udefra kunne Per virke lidt grå, vi, der har været tættere på, ved bedre. Han elskede festlige lejligheder, en god middag, en fornuftig sludder, endda en svingom, helst til noget irsk. Han holdt af det irske: musikken, whiskyen, øllet. Det, man forbinder med det irske, passer på Per: Lune, humor, medmenneskelighed.

Per var et familiemenneske. Sønnerne Jonas og Rasmus er blevet fulgt til og fra med stor interesse, uanset hvilken sportsgren de kastede sig over. Per var med god grund stolt af sine børn.

Vores tanker retter sig mod Lone, Jonas og Rasmus, som nu i fællesskab må bearbejde sorgen over helt uvarslet at have mistet en ægtefælle og en far.

Kollegerne på Gildbroskolen