Folkeskolen er overfladisk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter ni måneder i DLF's hovedstyrelse gør Peter Hess-Nielsen sine erfaringer op i Ballerup-lærernes blad, 'Kredsblad 21'.

Om Folkeskolensreferater skriver han: 'Jeg synes, at Folkeskolens behandling er ret mangelfuld og overfladisk, og ofte kommer de politiske modsætninger ikke ordentligt til udtryk i omtalen'.

Peter Hess mener ikke, at han selv har haft mange sejre, men han fremhæver dog, at han var 'en 'ledende kraft' i det flertal, som besluttede, at foreningen skulle fremstille T-shirts til broindvielsen. Det var en stor dag'.

'Kredsblad 21' udkom i september, så Peter Hess har ikke kunnet få med, at han også var en ledende kraft bag kongresresolutionen om, at det maksimale elevtal i klasserne fremover kun må være 22.