De færreste kan være uenige i det forslag om idealer for lærerne i folkeskolen, som Danmarks Lærerforening sendte ud til medlemmerne i sidste uge. Det favner forslaget alt for bredt til, mener forstander Annemarie Morris fra Rødding Højskole.

'Idealerne er alt for mekaniske og bureaukratiske. De ligner noget, en kommune har fundet på, fordi den har besluttet, at nu skal den have nogle idealer, og de skal komme til udtryk i de og de punkter. Og det er et problem, for sproget er med til at skabe den virkelighed, vi taler om', siger Annemarie Morris.

Hun bruger ord som uskarpt, selvmodsigende og udvandet om oplægget og foreslår, at DLF sorterer i profilerne, så teksten kan skæres ned til det halve.

'Den nuværende tekst er et godt udgangspunkt for den kommende debat i Lærerforeningen. Men hvis idealerne skal være slagkraftige, skal teksten være mere skarp og dermed mere læsevenlig', siger hun.

Idealerne er udarbejdet af et halvt hundrede lærere fra hele landet i samarbejde med filosof Jørgen Husted fra Aarhus Universitet. De har bestræbt sig på at få så meget med, at udsagnene flere steder udvander hinanden, mener Annemarie Morris.

Hun peger på, at Lærerforeningen direkte modsiger sig selv, når der under ideal tre står, at 'Læreren vil altid styrke elevens tro på egne evner og muligheder, også i sine bedømmelser af elevens præstationer og standpunkt'.

'Det er noget sludder, for hvad skal læreren så sige til den elev, der skal have 3 eller 5 for en opgave? Eleven er nødt til at få at vide, enten at han er begrænset på det felt, eller at han skal være mere flittig, hvis han vil opnå en bedre karakter. Ellers får han et urealistisk billede af sine evner. Hvis han altid får ros, vil han også tro, at alt er lige godt'.

Med en fortid som rektor på Esbjerg Gymnasium har hun et indgående kendskab til et skolesystem, der vejer og vurderer eleverne.

'Læreren skal selvfølgelig forsøge at få eleven til at forstå, at han er uundværlig som menneske. Eleven skal også have at vide, at man kan vokse af kritik. Men det er alt for let for de bagstræberiske lærere at latterliggøre idealerne, når Lærerforeningen skriver, at læreren altid vil styrke elevens tro på egne evner. Det er idealerne for vigtige til', siger Annemarie Morris, der synes, det er en god idé at skrive det uskrevne ned, så det er mere forpligtende for lærerne.

Læreren skal være rustet

Alligevel mener hun ikke, at det forpligter nok, når der i ideal ni står, at 'Læreren vil af egen drift tage spørgsmål op med en kollega, der svigter sit ansvar i forhold til fælles elever'.

'Det sker jo sjældent, og det vil ikke forandre sig, fordi det står i nogle idealer. Hvis det skal nytte noget, skal den enkelte skole finde ud af, hvordan man gør, hvis man bliver nødt til at gribe ind over for en kollega. Den enkelte lærer skal føle sig rustet til at fremme saglig kritik blandt kollegerne på skolen. Ellers er der ingen, der tager ansvar for det'.

Indholdet bliver endnu mere uskarpt, når det under ideal to hedder, at 'Læreren vil forklare, levendegøre og i hverdagen praktisere danske demokratiske grundværdier såsom tanken om ligeværd, respekten for det enkelte menneske og værdsættelse af menneskers individualitet, tankerne om socialt og medmenneskeligt ansvar, principperne om åndsfrihed, respekt for anderledes tænkende og om fredelig løsning af konflikter'.

'Arbejdsgruppen har taget alle tænkelige former med, men det er slet ikke nødvendigt, for åndsfrihed indebærer netop, at man har respekt for anderledes tænkende'.

En halv erkendelse

Lærerforeningen bør også overveje den rækkefølge, de 11 idealer bliver præsenteret i, for nogle af dem er mere væsentlige end andre, og de bør kommer først, mener Annemarie Morris.

Hun vil først og fremmest have ideal ti rykket længere frem. Idealet handler om, at læreren loyalt og ansvarligt vil opfylde sine pligter som medarbejder på sin skole.

'Idealet bør komme lang tid før lærernes personlige idealer, for en skoles værdigrundlag skabes ikke af den enkelte lærer. Det bliver til i samspil mellem ledelse og lærere, og det skal stå med flammeskrift, så alle på skolen ved, hvad det er for en kultur, de skal være fælles om'.

Det er ikke nok at opstille overordnede værdier. Man skal også finde ud af, hvordan man forpligter sig i forhold til dem.

'Fælles normer kan være sprængstof for lærerne. Men hvis man skal have en slagkraftig skoleudvikling, hvor den enkelte lærer også kan udvikle sig, er det nødvendigt med overordnede normer og mål. Ellers risikerer man, at lærerne bliver konger i hver sit rige'.

DLF begrunder netop sit forslag til idealer med, at lærere til en vis grad må indordne sig under fælles normer. Det er hun godt tilfreds med.

'Lærerforeningen har altid haft svært ved at indrømme, at lærerne er nødt til at indordne sig, men her kommer den med en halv erkendelse. Det er nødvendigt, at lærerne har en fælles holdning, for undervisningen bliver bedre, når alle på skolen ved, hvad de skal brænde for. Og kan en lærer ikke det, skal hun ikke være på skolen. Så må hun finde et andet sted at undervise', siger Annemarie Morris.

Idealerne er tidligere omtalt i Folkeskolen nummer 34, 35, 36 og 41.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Eleven er nødt til at få at vide, enten at han er begrænset på det felt, eller at han skal være mere flittig, hvis han vil opnå en bedre karakter. Ellers får han et urealistisk billede af sine evner