0   105

Ind i de voksnes rækker

I Frankrig begynder livets alvor, når man er 11 år - i overgangen fra grund- til mellemskole

Hvilket køn er substantivet? Hunkøn, ja. Ental eller flertal? Altså bliver adjektivets endelse - rigtigt - es'.

Bernard Bros terper grammatik med 5. klasse i grundskolen i Saint Laurent de Chamousset, en større landsby i det sydøstlige Frankrig.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsformen med spørgsmål og svar ligner en dansk klasse. Men så hører ligheden også op. For kun halvdelen af de 30 elever i klassen har grammatik. Den anden halvdel, 4. klasse, løser geometriopgaver. Som mange lærere i mindre skoler har Bernard Bros to klassetrin i sin klasse, og som alle grundskolelærere er han ene mand på skansen og underviser selv i alle fag.

Pludselig bryder hele klassen, 4. som 5., ud i højlydt latter.

'Vi griner tit i klassen, når monsieur Bros spiller afrikaner eller middelaldermand. Det kommer vi nok ikke til næs- te år, for da bliver skolen strengere og mere alvorlig', fortæller 11-årige Vanessa Abdnouri.

Næste år skal Vanessa forlade grundskolen i Saint Laurent for at gå i mellemskole, college. Et skarpt sving, som er genstand for forventning og frygt fra både elever og forældre, og som fra officielt hold betragtes som en vanskelig overgang, et af de svagepunkter i den franske skole.

Elever hægtes af

Dette brud i 11-års-alderen har historiske årsager. Kun de dygtigste elever kom i college, mens resten blev to år mere i grundskolen. I 60'erne fik alle elever adgang til college, og de to sidste år i grundskolen blev afskaffet. Men college var beregnet for eliten, og ændringen af elevsammensætningen førte ikke til afgørende ændringer i undervisningsformerne.

Forskellen mellem college og grundskole er derfor kolossal. Alle franske lærere er universitetsuddannede med en pædagogisk overbygning, men college- og gymnasielærere har længere universitetsstudier bag sig. De underviser kun i ét fag, og undervisningsformen er overvejende forelæsningspræget. Eleverne tager noter, laver opgaver derhjemme og bliver derefter kontrolleret under et utal af prøver.

Det er ofte overgangen fra en enkelt lærer til mange forskellige uden en klasselærer, eleverne oplever som den største omvæltning. Men den store selvstændighed, som den gymnasieprægede undervisning forudsætter, kan give mindre modne børn vanskeligheder. Elever, som fulgte nogenlunde med i grundskolen, hægtes af i 6. klasse og op igennem college.

Et forsøg på at mildne overgangen ved at oprette særlige konsoliderings-6.-klasser for de svageste elever har ikke givet de ønskede resultater. Dertil kommer, at college i modsætning til grundskolen ikke har støtteforanstaltninger, særundervisning eller skolepsykologtilbud - undtagen for meget svage, næsten retarderede børn.

Betragtes som voksne

Vanessa vælger at se de nye krav som en fordel.

'Vi vil mere blive betragtet som voksne. For eksempel tror jeg ikke, vi får ekstra verber at bøje, hvis vi laver uro i klassen, og vi blander ikke så nemt fagene sammen, når vi får et skema. I college er der også mange flere faciliteter, flere computere, og vi har set alle de ting, vi kan lave i formning', siger Vanessa med lysende øjne. 'Monsieur Bros prøvede et par gange at lave formning med os, men det holdt hurtigt op'.

'Jeg er ikke så god til formning', erkender Bernard Bros blankt.

'Fordelen ved at undervise i alle fag er, at man som lærer ser eleven i en helhed og ikke blot vurderer præstationerne i et enkelt fag, men der sættes nu spørgsmålstegn ved denne tradition. Vi bruger i stigende grad udefrakommende specialister, for eksempel til musik eller sport, og det er berigende for os lærere', siger han.

Han ser også visse fordele ved at undervise to klassetrin på én gang. Det giver et vist konkret indhold i den cyklusinddeling af grundskolen, som blev indført i 90'erne. Indlæringen skal i princippetfordeles på tre perioder bestående af børnehave - 1. klasse, 2.-3. klasse og 4.-5. klasse, så den enkelte elev inden for hver cyklus kan tilegne sig stoffet i sin egen rytme. Men den traditionelle klasseinddeling gør cyklusformen meget teoretisk - undtagen i klasser med to klassetrin.

Bedre anseelse

'En elev i femte klasse, som ikke helt har tilegnet sig et redskab, kan være med igen, når jeg gennemgår emnet med fjerde klasse. En elev kan også gå halvandet år i én klasse og nøjes med et halvt år i den følgende. Og i år har vi en elev, som begyndte skoleåret i første klasse og sluttede i anden. Men cyklusinddelingen har især bidraget til at slå fast, at indlæring er en proces, og at en elev ikke nødvendigvis har indlæringsproblemer, blot fordi stoffet ikke tilegnes i første forsøg'.

Denne erkendelse er nærmest revolutionerende i et skolesystem, som traditionelt løser indlæringsproblemer ved at lade svage elever gå om.

For ti år siden gik hver anden elev om mindst én gang i sin skoletid, et tal, som nu er i markant tilbagegang.

Midt i den franske grammatik lyder pludselig en gennemtrængende ringelyd. Det er telefonen. Bernard Bros er også skoleinspektør, og med næsten fuldt skema må han indimellem ordne de administrative opgaver for de 150 elever og fire lærere midt i undervisningen.

'Om lærerfaget er respekteret?' Bernard Bros tænker sig lidt om.

'Det er det blevet. Det er lykkedes os at få lønforhøjelse, så vi i dag aflønnes ligesom lærerne i college. Det har hjulpet på anseelsen. Folk mente nok, at hvis vi fik mindre i løn, var vi også mindre værd'.-Birthe Pedersen er freelancejournalist

De franske lærere hører til de få faggrupper i Frankrig, som har en rodfæstet tradition for faglig organisering. Omkring 40 procent i grundskolen og lidt færre i mellemskolen er medlem af en fagforening. Det er nær rekorden i et land, hvor under ti procentaf arbejdsstyrken er organiseret. Lærerne fordeler sig på flere forskellige fagforbund. De største er FEN og FSU for grundskolelærerne og SNES for mellemskole- og gymnasielærere. Dertil kommer lærergrenene i arbejdsmarkedets øvrige store fagforeninger, især det socialistiske forbund CFDT og det kristelige CTFC. Selvom under halvdelen er lærerne er organiseret, står de sammen om visse mærkesager. Under protesterne mod den nu fratrådte undervisningsminister Claude Allègre i foråret nåede andelen af strejkende lærere op på 60-70 procent. En lærer i grundskolen underviser 27 timer om ugen, og i mellemskolen er tallet gennemsnitligt 18 timer ugentligt.

Fordelen ved at undervise i alle fag er, at man som lærer ser eleven i en helhed og ikke blot vurderer præstationerne i et enkelt fag

Lærerne står sammen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet