Jacob Hatting

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Danmark er der som bekendt tradition for fredelig sameksistens mellem de private skoler og det offentlige skolevæsen samt for, at lærere ansættes på omtrent samme vilkår begge steder. Derfor har næstformand i Frie Grundskolers Lærerforening Jacob Hatting da også masser af brugbar overenskomst- og sagsbehandlererfaring, når han per 1. september ikke længere er politiker, men ansat konsulent i Danmarks Lærerforenings faglige kontor. Jacob Hatting har været lærer på lilleskolen Ballerup Ny Skole fra 1986 til 1996, hvor han kom til Frie Grundskolers Lærerforening.