Børn i gule, orange og røde dragter bevæger sig rundt på ridebanen til rytmerne fra et liveband. Andre elever i gråt og sort sidder tilbagelænede oppe på tilskuerpladserne og kigger på.

Selv om det er tilfældigt, at de ikke er med nede på ridebanen på Vilhelmsborg Ridecenter lige nu, udtrykker situationen handlingen i det totalteater, som samtlige elever fra 0. til 8. klasse på Gammelgårdskolen i Århus-forstaden Aabyhøj øver sig på dagen før den store gallaforestilling 'Rod i regnbuelandet', der går ud på, at de andre farver ikke vil have de grå og de sorte med til fest. De er ikke rigtige farver, lyder argumentet. Derfor forsøger de to nuancer at skaffe sig adgang til festen via sang, lys, lyd, bevægelse og musik.

'I kan ikke lide os, vi synes, I er racister.

Det kan få vores øjne til at slå en masse gnister.

I siger, vi er anderledes, men hvad med jer selv . . .', lyder en af de grå/sortes tekster.

'For de små elever er det et eventyr, hvor de gode og de onde mødes, mens de ældre tænker racisme ind i det', forklarer lektor Erik Lyhne fra Århus Dag- og Aftenseminarium.

De 650 elever får opbakning af deres lærere, af pædagoger fra skolens to fritidsordninger og fra en integreret institution i nabolaget og af studerende og lærere fra lærerseminariet og fra Peter Sabroe Seminariet, der uddanner pædagoger. I alt er 200 voksne involveret i forestillingen, som er det sidste led i et treårigt projekt, der går ud på at udvikle børns skabende og musiske evner.

Børnene har selv fyldt ord og handling på musicalen, og de har både designet og syet kostumerne.

'Vi gad ikke være med, da vi fik at vide, at vi skulle spille sammen med alle de små. Det lød både latterligt og alt for stort, så vi troede ikke på, det ville fungere', siger Saliha Bell og Astrid Madsen fra 8.d i kor.

De to 'sorte' piger er blevet klogere.

'Selv om vi er mange, er det ikke totalt kaos, så nu er det godt nok, at de små er med', siger Saliha Bell.

'Vi har lært at tænke mere kreativt og bruge vores fantasi, og vi har været med til at bygge historien op. Vi skal ikke være så bange for vilde idéer, for det er dejligt at have indflydelse', tilføjer Astrid Madsen.

Gejsten fra de voksne

'Ha, ha, de kom ikke ind, så nu danser vi i måneskin', gjalder det nede fra ridebanen.

Musicalen har også krævet mod og mandshjerte blandt de voksne.

'Nogle lærere havde mest lyst til at tage orlov, da de fik at vide, at vi skulle arbejde med musicalen i 14 dage. Det hele lød meget ustruktureret, men jeg har oplevet mine kolleger synge på lærerværelset som aldrig før. De har virkelig taget deres ord i sig igen', siger lærer Anne Marie Jakobi fra Gammelgårdskolen.

For skolefritidsordningspædagog Mette Hjulmann har det været en udfordring at overlade nogle af børnene til studerende, som hverken lærere, pædagoger eller børn kendte i forvejen.

'Som 'kendte' voksne skal vi turde slippe vores børn og have tillid til, at andre kan overtage dem', siger Mette Hjulmann og tilføjer, at det er gået fint.

Det er også vigtigt, at lærere og pædagoger laver noget sammen, mener pædagog Gertrud Bach.

'Vores fordomme siger, at lærere er alt for strukturerede, mens de mener, at vi pædagoger ikke har styr på ret meget. Her har vi været nødt til at arbejde sammen, og det har vist sig, at vi supplerer hinanden godt. Jeg har faktisk ikke tænkt over, hvem der laver hvad til hverdag', tilføjer hun.

Kunsten er at få alle aldersklasser til at arbejde sammen, og her har de voksne stor betydning uanset deres faglige baggrunde, mener Erik Lyhne fra lærerseminariet.

'Børnene føler, at de bliver taget alvorligt, når de er omgivet af 200 mennesker, som er fulde af gejst', siger han.

Regnbuen viser vejen

Den linie bakker skoleleder Per Fischer op. Han mener, det vil være umuligt at skelne lærere fra pædagoger, hvis man ikke på forhånd ved, hvem der er hvad til hverdag.

'Når lærere og pædagoger forsøger at gå en tredje vej, føler de ikke, at de tager noget fra hinanden. Tværtimod tilføjer de noget i fællesskab. De ressourcer kan vi lige så godt trække ind i skolen, frem for at de tager på et utal af kurser for at lære at arbejde sammen', siger Per Fischer.

I projektet har eleverne arbejdet sammen på tværs af deres klasser. Den tanke vil skolelederen arbejde videre med, fordi formen øger deres evne til at samarbejde med nogle, de kender knap så godt.

'I indskolingen er det vigtigt, at eleverne er knyttet til en klasse, fordi de har brug for nærvær og tryghed. Men fra 5. eller 6. klasse kan vi godt organisere undervisningen anderledes, uden at hverken børn eller voksne mister overblikket af den grund. Vi skal flytte fokus fra klasserne og i højere grad arbejde i faglige miljøer. Jo mere fleksible rammerne er, desto lettere kan vi lave dynamiske hold i fag som dansk og matematik og i temaundervisning. Vi skal se mulighederne og prøve dem af', siger Per Fischer.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Onsdag den 17. maj afholder Peter Sabroe Seminariet og Århus Dag- og Aftenseminarium en konference med titlen 'Kunsten! Når børn, pædagoger og lærere samarbejder'. Tilmeldingsfrist den 5. maj på telefon 8616 0200.