'Med Spænding vil ikke blot Lærerverdenen, men hele den skoleinteresserede offentlighed se, om Provinsbyernes og Landsbyskolernes børn står over Hovedstadens i dygtighed'. Dette citat fra Holbæk Amts Venstreblad bruger Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) i indledningen af delrapport 2 om Danlæs-projektet.

'Interessen for danske børns læsning er ikke af nyere dato', tilføjer rapportens forfattere.

Aviscitatet er fra 1927.

Der har da også allerede været stor opmærksomhed om Danlæs-undersøgelsen, hvis første del blev offentliggjort sidste efterår, selv om de endelige rapporter først foreligger om et år.

Danlæs-undersøgelsen viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode børnene er til at læse i maj måned i 1. klasse, og rapporten forsøger at indkredse nogle af de faktorer, der spiller en rolle for elevernes læsefærdigheder.

Men det understreges, at der ikke er nogen nemme forklaringer.

'Der er tre faktorer, der er ultimativt afgørende', siger projektleder Jørgen Christian Nielsen, DPI.

'Det er undervisningens kvalitet, forventninger og udfordringer til eleverne'.

'Men ligesom man kan bage en kage på mange måder, kan man også lære at læse på mange måder. Det er dog grundlæggende, at man lærer at læse ved at læse', siger han.

Flere metoder

Rapporten er baseret på lærernes egen rapportering af forholdene i klasselokalet, og Jørgen Christian Nielsen understreger, at danske lærere ikke bryder sig om kun at bruge én bestemt metode i undervisningen. De bruger elementer fra alle tre læseteorier, og de bruger dem på en meget kvalificeret måde. Han undrer sig dog over, at dramatisering bruges meget lidt i læseundervisningen.

'Det skal understreges, at denne delrapport er et dialogoplæg, som lærerne kan bruge brikkerne fra i deres egen læseundervisning', siger han.

Han understreger også, at metoderne og løsningerne til god læseundervisning ofte er meget indlysende og ligger lige for. Der er ikke tale om mystik, der skal hentes på den anden side af jordkloden.

Han fremhæver en række medvindsfaktorer, der har hjulpet nogle af klasserne på vej, men de alene er ikke årsagen til, at der er 100 procent gode læsere i den bedste klasse og kun 11 procent i den dårligste. Men den bedste klasse har 19 medvindsfaktorer, den næstbedste har 24, og den klasse, der har færrest gode læsere, har otte medvindsfaktorer, mens den klasse, der klarer sig næstdårligst, har 12. En medvindsfaktor kan for eksempel være arbejdsro, at klassens årsplan drøftes med eleverne/forældrene eller fonologisk træning tidligt i 1. klasse.

Og det er ikke de samme faktorer, der gælder for alle klasser.

'En af de klasser, der klarer sig allerbedst, har mange medvindsfaktorer på 'klassens funktion' og 'skole-hjem-samarbejde', men ingen på 'læsepædagogik'', forklarer han.

Læselyst

Lærernes svar viser, at de lægger meget stor vægt på arbejdet med læseoplevelser og læselyst. 83 procent af lærerne har svaret, at de 'i høj grad' lægger vægt på det. De sørger også for, at eleverne lærer ord-angrebsteknikker, udvikler begreber og ordforråd, lærer at fokusere på bogstaver og lyd, taler om det læste og skaber variation i elevernes læseinteresser. Over halvdelen af lærerne bruger et program med fonologisk opmærksomhed.

Lærerne lægger til gengæld ikke så meget vægt på læsehastighed, og de bruger ikke dramatisering og heller ikke lydbøger og bånd.

Arbejdsro og disciplin er et af kendetegnene i de klasser, der har mange gode læsere. Men hvad der er årsag, og hvad der er virkning, siger rapporten ikke.

Måske er de gode læsere, fordi der er ro i klassen. Måske er der ro i klassen, fordi de er gode læsere.

Der er i alt 28 faktorer, der kendetegner de klasser, der ligger i top med hensyn til elevernes læsefærdigheder.

Det er blandt andet: god social funktion, ingen særlig urolige elever, ikke brug for særlige ressourcer, klassen præges af engagement og arbejdsomhed.

Men også forventninger til klassen, skole-hjem-samarbejdet, forældrenes opbakning, læsningens dagligdags brugsaspekter og adgang til frilæsningsbøger i klassen spiller en rolle.

Det kendetegner også toplæseklasserne, at der ikke er ret mange tosprogede elever. Men omvendt gør rapporten opmærksom på, at den første delrapport viste, at der er klasser med mange tosprogede børn, der ligger i top med hensyn til læsefærdigheder.

Jørgen Christian Nielsen understreger, at man ikke kan være tilfreds med, at der er så stor spredning i elevernes læsefærdigheder, men han er ærgerlig over 'den forfærdelige hitliste-diskussion', der er opstået i forbindelse med Danlæs. Meningen med projektet er at lade lærerne lære af hinandens metoder.

Derfor bliver der udviklet evalueringsredskaber, som både kommunerne, skolerne og lærerne kan bruge til at styrke elevernes læsefærdigheder.

Målene med Projekt Danlæs

De fire formål med Danlæs-projektet er at:

- udvikle dialogbaserede evalueringsredskaber, som kan danne grundlag for realistiske og målrettede forbedringer af læseundervisningen i næste årti.

- beskrive, analysere og vurdere læseundervisningens rammer, vilkår og indhold med særligt henblik på en kortlægning af de svage læseres visitation, de pædagogiske tiltag og elevernes udvikling.

- udarbejde landsresultatfordelinger, der kan danne grundlag og referencepunkter for kommunale fordelinger og efterfølgende skole- og klassefordelinger.

- at bidrage til en udvikling af den danske læseundervisning, således at andelen af svage læsere kan halveres i næste årti.

I et særligt forskningsprojekt skal det specielt undersøges, hvorfor der i nogle kommuner/klasser/skoler er mange usikre læsere - og hvilke metoder der skal til for at hjælpe de 25 procent dårligste læsere til at blive gode læsere.