Flere aviser har kommenteret undervisningsminister Margrethe Vestagers udspil 'Værdier i virkeligheden'. Her er et lille udpluk:

Ikke overbevisende

Det virker ikke overbevisende, at undervisningsministeren vil give større spillerum for den enkelte lærers personlige holdninger. Margrethe Vestager peger på, at der med vulgærmarxismens død ikke længere er grund til at frygte indoktrinering af eleverne med uartige budskaber om udbytning og profit. Men hvem ved, hvilke agitatorer der senere vil forkynde nye vulgarismer for letpåvirkelige elever.

Vi skal ikke vende tilbage til den sorte skole med autoritære undervisningsformer, terperi og prygl, men vi skal heller ikke have en folkeskole, hvor de enkelte enheder har vidt forskellige værdigrundlag, og hvor det bliver et lotteri, om folkeskoleeleven får en ballast af erhvervsrelaterede færdigheder. Berlingske Tidende den 12 april.

Giv lærerne plads

Kan man være uenig i de kønne ord - og har de derfor nogen reel værdi? Vel har de så, hvis de af den enkelte lærer og på den enkelte skole omsættes i konkret pædagogik, der gør en forskel. Hvis lærerne får tid og rum til igen at være de pædagogiske autoriteter og menneskelige fyrtårne, som børnene har behov for mere end nogensinde. Ministerens gode hensigter skal i den forbindelse måles på de vilkår, ideerne følges til dørs med. Forandringerne bliver nemlig til at føle på - også hos de åndelige administratorer, der alt for længe har pakket den danske folkeskole ind i en art tredobbelt styringshelvede: Fra Folketinget og regeringen til kommunerne og skolernes egne bestyrelser. Intet under, at læreren som selvstændig værdibærer indtil nu har tabt slaget - og at den danske skoledebat for længst har forladt den fælles, fremadrettede diskussion af værdier og indhold, det vil sige, hvad vi putter i hovedet på vores børn, til fordel for bagudrettede slagsmål om, hvem der egentlig har ansvaret for administrationen af hvad. Aktuelt den 12. april.

Støt lærerne

Flere gange gennem teksten stopper læseren op og spørger sig selv, om skolen virkelig er kommet så langt ud. Er det nødvendigt at opfordre lærere til at træde i karakter på områder, der synes at være selve fundamentet for den danske folkeskole og kan læses i folkeskoleloven? Lærerne har gennem tidens modestrømninger evnet at holde fast i deres egne værdier. Trods 1970'ernes beskyldninger om indoktrinering og 1990'ernes slagord om 'ansvar for egen læring' har de sikret folkeskolens kvaliteter. Det har lærerne hidtil ikke fået megen tak for. Tavlen er flere steder ved at falde ned fra væggen, og skolebøgerne kan dårligt hænge sammen. Samtidig er lærernes løn uanstændigt lav. Så samlet set har vilkårene for udøvelsen af lærergerningen sjældent været dårligere end i dag. I det lys må opfordringen til landets undervisningsminister være: Lad ikke oplægget være eneste støtte til lærerne. De bør også støttes over for kommunerne i deres bestræbelser på at få bedre arbejdsbetingelser. Politiken den 11. april.

Uforpligtende

folkeskole

parade

Vestagers værdier er hele den sædvanlige uforpligtende folkeskoleparade: udfordringer, selvværd, tolerance, solidaritet, samtale, diskussion, ansvar, omsorg, engagement og fællesskab. Gennemsigtige begreber, der i sig selv intet siger, og som er svære at stille noget op med for skoleelever. Midt i tågebankerne er der imidlertid en hård kant, barnet kan støde sig på: Man må ikke være forsømmelig med engagementet. Vi har, skriver Vestager malende, 'pligt til at skabe vort eget projekt og være ansvarlige for det - midt i et samfund, som også kræver vor ansvarlighed'. Det er det nye hellige kald, pligten til engagement og til at skabe projekter. Den moralske aktivisme bryder sig ikke om slendrian her, og selv børnene må ikke så gerne skjule sig. Skolen er stedet, hvor de nye pionerer lærer at blive aktive samfundsborgere, for her 'forfiner og idealiserer børn for alvor eksisterende sociale værdier', skriver Vestager. Jyllands-Posten den 12. april.