Kigger man i Finansministeriets beregninger, så vil Danmark i de næste mange år opleve en meget alvorlig lærermangel. Kigger man i DLF's prognoser, vil der være et ganske beskedent underskud af lærere i nogle få år, og omkring år 2006 vil der igen være lærere nok. På den baggrund havde hovedstyrelsen i sidste uge bedt om en gennemgang af tallene fra foreningens egen økonom, Lars Blom Salmonsen:

'Der sker et øget optag på seminarierne i disse år. Vi har regnet med, at man fastholder det årlige optag på 4.800 studerende, og med en gennemførelsesprocent på cirka 80. Men der er faldende ungdomsårgange, og en af de vigtige grunde til, at arbejdsgiverprognosen ser helt anderledes ud, er, at de offentlige arbejdsgivere selvfølgelig ikke kan regne med, at alle faggrupper vil få en stigende andel af ungdomsårgangene - det kan vi bedre sige ud fra, at det hidtil er lykkedes seminarierne at få fat på en stigende andel af de unge', forklarede Lars Salmonsen. Men han erkendte samtidig, at det er tænkeligt, at gennemførelsesprocenten bliver mindre, når optaget bliver større.

Vil ikke være i folkeskolen

Karsten Holst: 'Så vidt jeg har hørt i Storstrøms Amt, er der en stigende tendens til, at de studerende ikke er interesserede i at fortsætte direkte ud i folkeskolen - ved den seneste seminarieorientering var der mange, der spurgte meget til a-kasse-reglerne, fordi de ikke regner med at skulle i arbejde med det samme. Det virker, som om der er en tendens til, at et større optag betyder, at flere tager uddannelsen som basis for noget andet'.

'Jeg vurderer også, at usikkerheden om, hvor mange der bliver i faget, er større end usikkerheden om, hvor mange der bliver optaget på seminariet', sagde Lars Salmonsen.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Møller, bekræftede: 'Jeg tror, rigtig mange søger ind, fordi det stadig er en god og bred uddannelse, men ikke nødvendigvis vil bruge den til det, den er beregnet til. Samtidig er der mange, der har en forventning om at være i folkeskolen en 10-15 år, og så vil de videre til noget andet', sagde han og opfordrede til, at foreningen forholder sig til, om folk med en anden baggrund skal kunne gennemgå et forløb, der godkender dem til at undervise i folkeskolen.

Palle Rom mente til gengæld, at det altid har været sådan, at halvdelen af de lærerstuderende har haft planer om noget helt andet, men de er alligevel havnet i folkeskolen.

'Vi må forsøge at få prognoserne til at holde ved at forsøge at påvirke forudsætningerne - nemlig ved at gøre det attraktivt at være i skolen og søge på seminariet, ved hjælp af en god senior- og fastholdelsespolitik og ved måske at vinde nogle sejre i kampen om de kommunale ressourcer', sagde han.

Alle tre fagudvalg under hovedstyrelsen arbejder med problematikken i øjeblikket, og organisationsudvalget står i maj bag en konference om 'Folkeskolen som attraktiv arbejdsplads'.

Det er naturligvis ikke kun rekrutteringen til læreruddannelsen, der har indflydelse på prognoserne. Lars Salmonsen har også kigget på pensionsadfærden og vurderer, at antallet af lærere, der går på pension, vil stige fra 1.500 om året til 2.500 årligt de kommende år på grund af lærernes høje gennemsnitsalder. Her er der også modsatrettede tendenser - generelt har lærerne vist en stigende tendens til at forlade arbejdsmarkedet tidligt, men i modsat retning trækker efterlønsreformen. Desuden har han naturligvis set på børnetallet, hvor antallet af børn i skolealderen ventes at toppe i år 2008 for så at falde igen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom statistikken viser en vis ledighed på nuværende tidspunkt, så er der allerede lærermangel flere steder i landet. Denne lokale lærermangel på måske i alt nogle hundrede lærere skal altså faktisk lægges oven i den lærermangel, som Lærerforeningens prognoser siger vil komme i de nærmeste år.