Debat

Hvorfor skulle DLF hjælpe

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 12 skriver Helle Svensson, Roslev, om sine frustrationer over, at DLF ikke vil yde tilskud til hendes praktikophold på Bornholm, og at hendes SU (Statens Uddannelsesstøtte) ikke matcher formandens og næstformandens løn.

Jeg er også lærerstuderende, første årgang på Skårup Statsseminarium. Min tid i folkeskolesammenhæng er derfor to år mindre end Helle Svenssons, så måske er det min uvidenhed, der får mig til at skrive dette svar på føromtalte indlæg.

Jeg ser ikke nogen grund til, at DLF skulle hjælpe med finansieringen af de studerendes praktikophold, hvad enten det er Jylland, Fyn, Sjælland eller Bornholm. Tænk engang hvis samtlige studerende på samtlige seminarier i landet søgte tilskud til praktikken, så kunne jeg godt forestille mig en kontingentstigning, som alle medlemmer skal leve med resten af deres liv og virke i DLF.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Man kunne måske forestille sig, når der nu er to børn inde i billedet, at praktikken blev planlagt efter egen økonomi og familieforhold. Derved var der en chance for, at de 'grimme følelser' ikke opstod, da du jo så ikke havde tænkt på at få andre til at finansiere dit behov og din lyst til at udforske Bornholm.

Måske skulle man eventuelt søge tilskud i det bornholmske, da det jo, som du også skriver, også er dem, der har et ønske om at bevare et fungerende øsamfund og dermed også skolesystemet.

Idet du inddrager formandens og næstformandens løn, mener jeg, at du begår et par fejlvurderinger. SU er i dag cirka 3.800 kroner. 17 gange det er 64.600 kroner. 15 gange SU er 57.000 kroner. Hvormange praktikophold mener du deres løn eventuelt kunne dække? Hvad ville DLF være uden både formand og næstformand?

Heide Munk

Odense