Nye tider er på vej. Folkeskolen ændrer på udgivelseskonceptet med større satsning på nettet og udgivelse af et nyt 14-dages-blad uden overlærer von Schlendrian. Sådan er det.

Nye tider bliver det også med en ny regering. Det ser ud til, at der er biorytmer i det parlamentariske demokrati, som ændrer de politiske magtforhold hvert tiende år, hvilket har givet os en ny rød regering og en ny børne- og undervisningsminister.

Von Schlendrian er grundglad, men en anelse skeptisk, fordi Antorini både har været en del af testbølgen og ikke skelner mellem fritidspædagogik og skolepædagogik. Skole drejer sig væsentligst om lærerens møde med eleven om et stof - det pædagogiske forhold. Ved Antorini det? Overskrifterne om Blå betænkning 2 og Nordisk pædagogik tegner dog godt, og meget tyder på, at vi får en langt mere åben debat end i blokpolitikkens tid. Vi har ikke haft en ordentlig dialog om skolen de seneste ti år. Kun en magtkamp med majorisering af synspunkter.

Desuden har vi været underlagt en merkantil økonomis autoritære og enstrengede system med deraf følgende afpolitisering af samfundsdebatten. Vi har fået et popkulturelt hegemoni, hvor politik, underholdning, information, sladder, sport og pornografi er blevet udbudt som ét fedt, hvilket har ladet vores børn og unge i stikken og vanskeliggjort skolens dannelsesopgave. Deltagelsen i genopbygningen af en offentlig sfære og et deltagerdemokrati, som kan tage kampen op med markedsfundamentalismen og den ekstreme forbrugerisme, er centralt for udviklingen af folkeskolen.

Nye tider bliver det for alvor, når vi i en ikke fjern fremtid får problemer med mangel på resurser - især olie og vand - naturbelastning og klimaforandringer. Denne udvikling vil formentlig tvinge os til at indse, at øget forbrug ikke er en mulighed, og at forbrug i sig selv ikke har gjort os lykkelige. Hvad vi har behov for, er mening.

Det bliver skolens og uddannelsessystemets nye omdrejningspunkt, gætter overlærer von Schlendrian, der siger mange tak for denne gang.

Erik Schmidt