Gode fejl

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Er der nogen, der har lavet en god fejl?«

Sådan spørger jeg ofte mine elever, for fejl kan være både gode og morsomme, og man skal ikke være bange for at begå fejl! I en klasse med plads til fejl er der trygt og rart at være, og man tør være sig selv, stille spørgsmål og prøve sig frem. Fejl kan give ny viden, og fejl kan sætte spræl i undervisningen og føre til nye og uventede vinkler.

Man skal selvfølgelig lære at skelne mellem gode og dårlige fejl. »Det var en dårlig stavefejl, for jeg vidste det egentlig godt, men jeg gjorde mig ikke umage« eller »Det var en god stavefejl, for nu har jeg lært, at .«. De gode fejl i klassen skal findes og deles med de andre, så erfaringen bliver en ny fælles viden. Og så skal man kunne grine af sine egne fejl, hvad enten man har misforstået et ordsprog, limet nogle forkerte dele sammen eller har taget en andens gymnastiktøj på. Fejl kan være sjove og vende tingene på hovedet, og den humoristiske vinkel kan man godt lære børn at værdsætte.

Som voksne elsker vi at dvæle ved fejl, og vi elsker at se film og læse bøger, hvor fejl sætter skub i handlingen - folk kommer for sent til deres fly, tager fejl af datoerne eller gifter sig med den forkerte. Det korrekte og forudsigelige gider vi ikke at høre om. Stand-up-komikere lever også af at udstille fejl og misforståelser, og vi griner genkendende og føler os godt underholdt.

Så hvorfor laver vi en skole, hvor det handler om at undgå fejl? En målbar Pisa-styret skole, hvor vi i stigende grad inkorporerer test som pædagogisk værktøj og lærer børnene at stræbe efter korrekthed og undgå fejl for enhver pris?

Klasser, hvor elever lurer på hinanden og er hæmmet af nervøsitet for at fejle, er det sværeste rum for en lærer at agere i. For al erobring af nyt stof kræver en vis indre risikovillighed, et mod på at prøve sig frem, tage chancer og fejle.

I indskolingen har man efterhånden forstået, at »børnestavning« og anden rummelighed i forhold til elevernes produktioner hjælper børnene til at arbejde derudad og lære, mens de arbejder. Men »fejlrummeligheden« mindskes i de større klasser, og de mange test skaber hurtigt en anden retorik.

Heldigvis er der kræfter i samfundet, der trækker i en anden retning. Aarhus Festuge i år havde temaet »Skønne fejl og andre lykketræf«, og i en hel uge kunne man navigere rundt mellem fortolkninger af skønne, udviklende og kreative fejl. Kunstnere især kender vigtigheden af at turde satse og tænke ud af boksen. Men festugen satte også fokus på fejl i videnskaben, i biologien, i politik og i virksomheder. Fejl og tilfælde har kreeret mange nyskabelser i menneskehedens historie, så det gælder om at kigge nysgerrigt ud ad de døre, som gode fejl åbner for.

Så gør plads til fejlene i skolen og vær som lærer et forbillede. Hav mod til at udstille, at også læreren kan sige forkert, bytte rundt og tage fejl, og skab en gensidig rummelighed, der bare kræver, at man gør sit bedste.

»I en klasse med plads til fejl er der trygt og rart at være, og man tør være sig selv, stille spørgsmål og prøve sig frem«.