Poul Hunsdahl

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 27. januar opgav skolepsykolog Poul Hunsdahl kampen mod det uafvendelige, den snigende kræftsygdom, i en alder af 68 år.

Poul Hunsdahl var oprindelig lærer, uddannet på Odense Seminarium med afsluttet eksamen i 1954. En kort tid virkede han ved Odense Skolevæsen, men han fattede hurtigt en særlig interesse for de anderledes børn, børn med såkaldte funktionsvanskeligheder. Det betød en efterfølgende omfattende efteruddannelse i specialpædagogik og psykologi. Han var herefter ansat et par år ved det, der dengang hed den statslige særforsorg, i en stilling, hvor han både var rådgiver og underviser.

I 1973 påbegyndte Poul Hunsdahl sit arbejde som skolepsykolog i Faaborg. Her var der kort tid forinden etableret et fælleskommunalt pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor, som foruden Faaborg omfattede Broby, Egebjerg, Marstal og Ærøskøbing Kommuner. Det blev hans arbejdssted i næsten 20 år indtil pensioneringen.

Poul Hunsdahl var en væsentlig og meget synlig medarbejder. Mange gode menneskelige egenskaber bidrog til tegningen af en person, man ikke kunne komme udenom. Mest iøjnefaldende var hans altid glade sind, hans hurtige og til tider dybt overraskende kommentarer i dagens mange gøremål. Han var i bedste forstand altid på vej.

Poul Hunsdahl boede i mange år i Brudager. Han var formand for menighedsrådet, var aktiv i den socialdemokratiske vælgerforening - og han forsømte grumme nødigt sin l'hombreaften i lokale venners lag. Efter flytningen til Vesterbro i Odense, og især efter pensioneringen, blev golf hovedinteressen. Han nød i lige grad spillet og det sociale samvær.

Ved Pouls død presser savnet og de mange gode minder på for os, der var tæt på ham i arbejdsdagen gennem mange år. Den dybeste medfølelse går til Karen og de tre døtre. Der var aldrig tvivl om, at det var her, Poul havde sin dybeste og sikre forankring.

Æret være hans minde.

Bent Møller-Nielsen